Offshorekrisen kan tvinge DNV GL til at fyre 1000

Verdens største klassifikationsselskab DNV GL planlægger at afskedige omkring 1000 ansatte på grund af krisen i olie- og gasindustrien. Meldingen kommer i kølvandet på årsregnskabet 2015, hvor omsætningen lå på cirka 23,7 mia. norske kr.
Foto: DNV GL
Foto: DNV GL
AF NIKLAS KRIGSLUND, SHIPPINGWATCH

Der kan være fyresedler på vej til op mod 1000 ansatte i verdens største klassifikationsselskab, DNV GL.

Norske medier skriver torsdag, at virksomheden planlægger en større fyringsrunde i løbet af i år som følge af nedturen i offshoresektoren.

"Vi forventer, at tendensen forsætter i 2016, og det betyder, at vi må tilpasse vores organisation til nutidens marked," siger kommunikationsdirektør Cathrine Torp til erhvervsmediet E24.

Det er anden gang inden for et år, at DNV GL ser sig nødsaget til at tage afsked med medarbejdere. Sidste år fortalte, at det planlægger klassifikationsselskabet at nedlægge 500 arbejdspladser gennem naturlig udskiftning og afgang.

Ved årets udgang havde selskabet i underkanten af 15.000 medarbejdere over hele verden, men det antal vil altså formentlig blive reduceret med omkring 1500 i årets løb.

Meldingen om de mulige fyringer sker i kølvandet på præsentationen af årsregnskabet for 2015. Regnskabet er det andet, siden Det Norske Veritas fusionerede med tyske Germainischer Lloyd og sammen skabte DNV GL for to år siden.

Mens årsrapporten har givet anledning til dårlige nyheder til dele af staben, så kan ledelsen til gengæld sig over, at det går godt med forretningen. I 2015 lykkedes det at hæve omsætningen og driftsresultatet trods krisen i offshoresektoren.

Omsætningen landede på 23,7 mia. norske kr. mod 21,6 mia. norske kr. året før. Samtidig steg driftsresultatet (ebit) til 1,7 mia. norske kr. Året før landede driftsresultatet på 1,6 norske mia. kr.

Efter fusionen mellem de to selskaber ejer stiftelsen Det Norske Veritas 63,5 pct. af aktierne i DNV GL. Indtil august sidste år var danske Henrik O. Madsen topchef, men han blev afløst af Remi Eriksen.

Her er posterne Ditlev Engel forlader 

Ditlev Engel får topchef-comeback  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også