Droppet rørledning i Afrika kan ramme Maersk Oil

Maersk Oil's milliardinvesteringer i Kenya kan blive belastet af højere afgifter, efter at en aftale om en fælles rørledning mellem Uganda og Kenya er blevet droppet.
Foto: Maersk Oil
Foto: Maersk Oil
RITZAU FINANS

Maersk Oil's milliardinvesteringer i Kenya kan blive belastet af højere afgifter efter, at en aftale om en fælles rørledning mellem Uganda og Kenya er blevet droppet. Det skriver Børsen.

Det afrikanske land Uganda har besluttet at droppe en fælles rørledning med nabolandet Kenya og vil i stedet lade den gå gennem Tanzania. Som konsekvens heraf skal Kenya i gang med at bygge sin egen, hvilket kan betyde dyrere afgifter for olieselskaber som Mærsk og samtidig risikere at gøre etableringen forsinket.

"Rørledningsafgiften for olien vil stige, og så kan det betyde en forsinkelse af projektet, hvilket kan give den største omkostning," siger analytiker fra Swedbank Teodor Sveen-Nilsen til Børsen.

Hvis den værst tænkelige sitaution udspiller sig; at både afgiften stiger og ledningen bliver forsinket, mener analytikeren fra Swedbank, at egenkapitalen minus gælden (NAV) i projektet vil falde med omkring 10 pct.

En af Maersk Oils operatører i Kenya Tullow Oil er da også skuffet over, at de to lande ikke har kunnet nå til enighed.

"Vi har altid ment, at en fælles rørledning ville være den mest omkostningseffektive," udtalte chef for Tullow Oils aktiviteter i Kenta, Martin Mbogo, forleden til OilNews Kenya.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også