Norge lancerer den største investeringsplan nogensinde

Norge sætter nu gang i den største offentlige investeringsplan i landets historie. Det giver gode muligheder for ikke mindst danske maritime virksomheder, lyder vurderingen fra Oslo. Nye havne og nye skibe er blot en del af planen.
Det er blandt andet havnen i Oslo, der skal have en massiv make-over. | Foto: Visitoslo/F.W. Foto
Det er blandt andet havnen i Oslo, der skal have en massiv make-over. | Foto: Visitoslo/F.W. Foto

Svimlende 606 mia. norske kr. skal i arbejde nu i det, der er Norges største, samlede investering i infrastruktur. Det giver gode muligheder for dansk erhvervsliv, fortæller Henrik Visby, der er senior eksportrådgiver på den danske ambassade i Norge.

"Norge har virkelig et stort behov for at udbygge infrastrukturen både til lands og til vands. Det går lige fra tekniske opgaver, til vedligehold og udbygning," siger Henrik Visby til ShippingWatch.

"Det er den absolut største investeringsplan i Norges historie. Der er det her efterslæb på infrastrukturen samtidig med, at befolkningen vokser og landet ønsker en grøn omstilling," siger han videre.

Han peger på, at landets transportsektor er en af de største miljøsyndere i det lange land.

"Kan man rykke noget af transporten fra lands til vands, er der virkelig noget at spare på udledningen. Det kræver bare udvikling af søveje, havne og nye skibe. Alt sammen noget, som vi kan lave i Danmark," siger Henrik Visby.

Pengene skal arbejde nu

Det store beløb er en del af Norges Nationale Transport Plan. Den blev vedtaget i stortinget i 2013 og løber fra 2014 til 2023, men det er først nu, at planen udmønter sig til konkrete projekter.

Henrik Visby opfordrer derfor dansk erhvervsliv generelt, men specielt de maritime erhverv, til at kaste et blik på planen.

"Det er bestemt ikke for sent at byde ind. Man vedtog de overordnede rammer i 2013, men det er nu, at det bliver konkretiseret rundt om i landets regioner, og forhandlingerne starter," siger Henrik Visby.

Han fortæller, at der kan være interessante projekter for en stribe brancher i det blå Danmark. I planen har Norge eksempelvis defineret fem fokushavne, der alle skal udbygges og opdateres.

Rotterdam Havn i containerkrise 

Desuden er der 19.000 km sørute, der skal udmudres og markeres, ligesom Kystverket skal købe fire til seks nye, miljørigtige skibe.

"Der er afsat 660 mio norske kr. til nye skibe. Det er ret konkret. Så er der afsat 430 mio. norske kr. om året til at udmudre, vedligeholde og markere hovedruterne til søs," siger Henrik Visby og fortsætter:

"Der skal også laves nye havneanlæg i de fem basishavne, for at gøre det muligt at rykke mere transport fra land til vand."

I planen er der desuden afsat 270 mio. kr. til fiskerihavne.

Tur til Tromsø

De fem basishavne ligger i Oslo, Stavanger, Bergen, Kristiansand og Tromsø. I sidstnævnte havn arrangerer den danske ambassade en forretningsrejse til sommer.

"Vi vil gerne facilitere, at danske virksomheder får mulighed for at byde ind. Det gør vi blandt andet med den tur, hvor virksomhederne får mulighed for at møde beslutningstagere og eventuelle kunder," siger Henrik Visby.

Turen er fra den 6. - 7. juni, og er særlig fokuseret til danske virksomheder inden for offshore, byggesektoren, havne og industri.

Fare for at skære for dybt i oliebranchen

Topanalytiker: Olieindustrien skal passe på med at skære for dybt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også