Største olielagre i 80 år giver faldende priser

Ophobningen i de amerikanske lagre er kommet bag på en lang række olieanalytikere, og nu vender alle øjnene mod Doha.
Foto: Wintershall
Foto: Wintershall
RIZAU FINANS

En stigning i de amerikanske olielagre til det højeste niveau i mere end otte årtier fortsætter torsdag med at lægge pres på oliepriserne. Faldet sker før klodens største olieproducenter mødes i weekenden i Doha for blandt andet at diskutere en fastfrysning af produktionen.

Det skriver Bloomberg News.

Amerikanske oliefutures taber på børsen i New York op til 1,5 pct., efter at være faldet med 1 pct. onsdag. Faldene kommer som reaktion på tal, der viser, at de amerikanske olielagre i sidste uge steg med 6,6 mio. tønder. Det bringer de samlede lagre op på 536,5 mio. tønder, hvilket, ifølge data fra den amerikanske regering, er det højeste niveau siden 1930.

Oliehandlere: "Vi har set bunden, medmindre.."

Springet i lagrene blev højere end alle ni estimater, som Bloomberg News havde indsamlet i en undersøgelse, og lægger nu pres på lederne fra de største olieproducerende lande, der mødes skal mødes i Doha 17. april.

Fejl: Grafikken kunne ikke vises.

Grafen viser spotprisen på en tønde af den norske referenceolie, Brent, i amerikanske dollar de sidste fire år. Kilde: Quandl.com/Den Amerikanske Centralbank.

"Doha er en nøglebegivenhed, der hænger over markedet. Selv hvis der kommer en aftale, er der tvivl om, hvorvidt den bliver overholdt. Potentialet for længerevarende prisstigninger er begrænset, mens lagrene er så høje," siger Michael McCarthy, der er chefstrateg hos CMC Markets i Sydney, til Bloomberg News.

Intens spekulation før olietopmøde

Prisen på en tønde Brent-olie ligger torsdag morgen på 43,58 dollar mod 44,68 onsdag klokken 17 - et fald på 2,46 pct.

Den amerikanske referenceolie WTI falder ligeledes i pris og ligger torsdag morgen på 41,22 dollar per tønde mod 42,08 onsdag klokken 17, hvilket er et fald på 2,04 pct.

Prisen på guld ligger torsdag morgen på 1233,86 dollar per troy ounce, hvilket er et fald på 1,14 pct. siden onsdag klokken 17, hvor den lå i 1248,08 dollar. Som tredje råvare i rækken falder kobberprisen ligeledes til 4821,5 dollar per metrisk ton, hvilket er et fald på 0,18 pct.

Klimaet bobler i amerikansk valgkamp

Verdens største kulproducent går i betalingsstandsning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også