Oliekæmpes investorer i oprør over topchefs lønfest

Et stadig stigende antal af investorerne vil ikke acceptere at BP's øverste direktør efter katastrofeår skal belønnes med en lønforhøjelse på 20 pct.
Foto: BP
Foto: BP

Det britiske olieselskab BP havde sidste år et rekordunderskud på 5,2 mia. dollar (34 mia. kr.). En forværring på gigantiske 13,3 mia. dollar (87,1 mia. kr.) fra året forinden, og det er der da også lagt op til at topchef Bob Dudley skal mærke på sin gage. I hvert fald er han blevet stillet en lønforhøjelse på knap 20 pct. fra 16,4 til 19,6 mio. dollar (128 mio. kr.) i udsigt.

Det vil et stadig stigende antal investorer dog ikke finde sig i, skriver Financial Times. En række unavngivne investorer, avisen har talt med, er i oprør over, at topchefen skal forgyldes for et år, hvor selskabet tabte historisk mange penge og hvor aktien faldt med 13,5 pct., hvilket var mere end de fleste øvrige olieselskaber. De vil have lønhoppet forkastet ved næste uges generalforsamling.

"Det her ligner et eksempel på at belønne fiasko, når man tager sidste års rekordstore tab i betragtning. Vi kommer til at stemme imod vederlagsrapporten og Mr. Dudleys løn," siger en af de 20 største investorer til avisen.

Blandt forargelsen er også, at BP's menige medarbejdere har måtte holde godt tilbage på grund af det pressede oliemarked. Såfremt direktørens lønhop går igennem vil han således tjene 125 gange så meget som gennemsnittet af de øvrige BP-ansatte fra borebisse til viceadm. direktør.

Anderledes ser det i øvrigt ud på den anden side af Atlanten. Her har Chevrons adm. direktør John Watson måtte acceptere et fald i sin samlede indtægt på 15 pct. i forhold til året før, efter at det amerikanske olieselskab havde sit dårligste regnskab i 13 år. Imidlertid behøver John Watson dog ikke at frygte pantefogeden, eftersom det betyder en indtægt for 2015 på 22 mio. dollar (144 mio. kr.), skriver Wall Street Journal.

Gyserregnskaber fra olieindustrien

BP-topchef afviser at gå efter megafusion

Olieselskaber fyrer og nøgletal falder - bare ikke chefens løn

Fjerde kvartal gjorde Chevr-ondt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også