Falck: Olienedtur giver 2015-underskud på halv milliard

Udfordringerne i offshoresektoren presser Falck Safety Services.
Foto: Øyvind Hagen - Statoil
Foto: Øyvind Hagen - Statoil
RITZAU FINANS

Selv om Falck øgede sin omsætning i 2015 med ni procent, må selskabet alligevel indkassere en rød underskudslussing på 523 millioner kroner i årsregnskabet.

Det skyldes nedskrivninger i aktiviteterne i Safety Services, der uddanner og træner offshoremedarbejdere, i størrelsesordenen 750 millioner kroner.

Krisen i olie- og gasindustrien, som er affødt af de lave oliepriser, smitter altså også af på det danske sikkerheds- og redningsselskab.

"Vi er blevet ramt på samme måde som alle andre virksomheder, der har aktiviteter i olieindustrien."

"Det er selvfølgelig ærgerligt, men jeg vælger dog i stedet at glæde mig over, at vi samtidig med nedskrivningerne på Safety Services i 2015 har styrket Falcks position på de væsentligste markeder i Europa, USA og Latinamerika," siger koncernchef Allan Søgaard i en kommentar til regnskabet.

Han understreger dog, at Falck på sigt skal opnå bedre resultater på bundlinjen.

I Danmark har selskabet sidste år måttet se ambulancedriften i Region Syddanmark gå til udenlandske Bios, men det er lykkedes at fastholde kontrakterne i de fire øvrige regioner.

Og i både USA og Spanien er det lykkedes at øge ambulancedriften betydeligt.

Forventningen for 2016 er en omsætningsvækst på 10 procent, selv om vanskelighederne i oliebranchen måtte fortsætte.

"I adskillige lande er der stigende efterspørgsel efter ambulancetjeneste af høj kvalitet, effektiv brandbekæmpelse, hurtig autohjælp, effektfulde sundhedsløsninger og andre af Falcks kompetencer," siger Allan Søgaard Larsen.

Olielagre steg mindre end ventet

Olielande mødes om en måned for at se på produktionsstop

Olieprisen stiger efter aftale om møde

A2Sea dropper CT Offshore og varsler stor fyringsrunde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også