EU-lande enige om hård kurs mod Rusland

De økonomiske sanktioner, der er blevet udvidet og forlænget op mod 20 gange, begynder at vise deres værd, siger udenrigsminister Kristian Jensen (V).
Foto: Alexander Zemlianichenko/AP/Polfoto
Foto: Alexander Zemlianichenko/AP/Polfoto
RITZAU FINANS

Selv om det koster mange penge i tabt eksport, er EU-landene enige om at fastholde den kontante kurs med økonomiske sanktioner over for Rusland.

Det står ifølge udenrigsminister Kristian Jensen (V) klart efter et møde for EU-landenes udenrigsministre i Bruxelles mandag.

Her har ministre ikke truffet nye beslutninger, men bekræftet, at de er enige i linjen, der ellers tidligere har været udfordret af enkelte lande. Bekymringen for en mulig splittelse blev dog lagt til ro mandag, siger Kristian Jensen.

"Alle lande var enige om, at vi skulle bekræfte og styrke den nuværende politik. Vi vil stå fast og stå sammen i forhold til Ruslands aggression."

"Det blev fastslået meget klart, at der er ikke nogen "return to business as usual", før Rusland har trukket sig ud af Ukraine og holdt op med at være aggressive i spørgsmålene om Krim og Syrien," siger Kristian Jensen.

Gazprom optager gigantisk lån i Bank of China

Så sent som i sidste måned advarede den danske udenrigsminister ellers om tegn på smuldrende opbakning til sanktioner, hvis ikke Ukraine gennemfører alle de reformer, som de har lovet i den internationalt støttede fredsaftale.

Ifølge Kristian Jensen er mødet mandag det første i lang tid, hvor EU-landene specifikt har sat tid af til en længere drøftelse af forholdet til Rusland. Med dagens opbakning tyder alt samtidig på, at sanktionerne vil blive forlænget til sommer:

"Nu skal man ikke tage hul på beslutninger, som træffes af Det Europæiske Råd, men det er svært at se en situation, hvor sanktionerne ikke bliver forlænget. Så skulle alt pludselig falde på plads og Minsk-aftalen efterlevet," siger Kristian Jensen.

Han peger samtidig på, at EU-landene 20 gange har vedtaget at forlænge eller udvide sanktionerne mod Rusland.

"Det er tegn på, at på trods af de forskelle, der er i tilgangen, så er vi enige om at bruge sanktionsvåbnet, siger Kristian Jensen, der mener, at presset på russisk økonomi og den russiske befolkning nu er så stort, at sanktionerne har effekt."

"Det er ikke en garanti for at de skifter kurs på kort sigt. Men det er en vigtig vej at gå, hvis vi skal kunne lægge nogen form for pres på Rusland," siger Kristian Jensen.

Dong skruer op for handel med flydende gas

Selv om flere lande på mødet nævnte, at sanktioner kan mærkes i deres økonomi, så stod de alligevel fast:

"Jeg tror, det er fordi situationen er så ekstrem. Det er første gang siden anden verdenskrig, at grænserne er blevet flyttet med magt."

"Det er nødvendigt, at vi reagerer på det. Det ser alle lande ens på, uanset om det går hårdt ud over deres egen økonomi," siger Kristian Jensen.

Tyrkiet og Ukraine gasser op for samarbejde

Rockwool investerer i ny fabrik i USA

EU afviser nye klimamål på kort sigt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også