EnergiWatch

DNB Markets: Flydende olielagre i rekordniveau

Selvom oliepriskurven flader ud, er anvendelsen af tankskibe som flydende lagre taget til i marts, der er uden fortilfælde for en enkelt måned, lyder det fra DNB.

Foto: Euronav

Anvendelse af tankskibe som flydende olielagre er i marts taget til i et omfang, der er uden fortilfælde for en enkelt måned. Det sker på trods af, at oliepriskurven er fladet ud, skriver norske DNB Markets i en kommentar torsdag.

Data for et flydende olielager registres på basis af et tankskibenes GPS-position. Hvis ikke det har flyttet sig i to uger og samtidig rapporteres lastet med råolie, registreres skibet som et flydende olielager.

For de første 10 dage i marts viser data, at der gennemsnitlig befinder sig 180 millioner tønder olie ombord på skibe, der ligger stille. Det er 26 millioner tønder mere end gennemsnittet i februar. Hovedparten af væksten i olien ombord på skibene kommer fra eksportregioner.

Det er fortsat DNB Markets og andre analytikeres opfattelse, at olielagrene er afgørende for balancen i tankmarkedet for råolie i 2016. Hvis de landbaserede olielagre presses til det yderste, vil det ifølge DNB få tankraterne til at stige markant. Banken er dog fortsat betænkelig ved væksten i tankflåden frem mod 2017.

En betragtelig ordrebog har sammen med især usikkerheden om, hvorvidt den globale olieproduktion vil blive ved med at være højere end efterspørgslen fået analytikere og investorer til at tvivle på, om de fede tider for indehavere af råolietankere kan blive ved meget længere.

Paddy Rodgers, CEO i det børsnoterede belgiske tankrederi Euronav, forudså i et interview med ShippingWatch for få dage siden, at VLCC’ere inden for få måneder i stigende omfang vil begynde at blive brugt som flydende lagre, fordi kapaciteten på olielagre til lands slipper op.

"Med en overskydende olieproduktion på 1,5 millioner tønder om dagen vil der blive brug for fire VLCC’ere om ugen. Og så vil der hurtigt blive gjort indhug i flåden," lød det fra Paddy Rodgers.

Olie rammer højeste niveau i otte uger

Enorme olielagre er Saudi-Arabiens næste udfordring

I USA bruges togvogne nu som olielagre

USA: Olielagre steg markant mere end ventet

Forsiden lige nu

Kontroversielt kabelskib brudt i brand

Få måneder efter ejerne forgæves forsøgte at kapre sit eget halvbyggede havmølleskib er det nu ramt af brand, forårsagende røgforgiftning hos fem arbejdere.

Svenskere forudser eksplosion i vindenergi

Efter uset høj investeringslyst i svensk vindkraft forventes produktionen fra landets vindmøller for alvor at løbe fra Danmark og stige med 60 pct. over de kommende blot fire år.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere