Clarksons forventer halvering af Maersks 2016-resultat

Efter Maersk-gruppens regnskab for godt to uger siden forventer Clarksons Platou, at konglomeratets nettoresultatet i 2016 halveres fra 3,1 milliarder dollars i 2015 til 1,4 milliarder dollars i 2016.
Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line
KATRINE GRØNVALD RAUN, SHIPPINGWATCH

Den perfekte storm har ramt A.P. Møller - Mærsk med lave oliepriser og særdeles skrantende containerrater, hvilket truer indtjeningen for konglomeratet det kommende år, skriver analysehuset Clarksons Platou. For godt et par uger siden præsenterede Maersk-gruppen regnskabet for 2015 med et underliggende resultat på 3,1 milliarder dollars. Samtidig nedjusterede gruppen forventningerne for 2016 til "betydeligt lavere end i 2015", dog uden at komme med specifikke tal på forventningerne.

Det gør Clarksons Platou imidlertid i analysen, hvor forventningen er, at nettoresultatet vil blive mere end halveret fra 3,1 milliarder dollars i 2015 til 1,4 milliarder i 2016.

"Baseret på en moderat bedring i oliepriser og containerfragtrater forventer vi, at nettoresultatet kan nå niveauet på 3 milliarder dollars i 2017," lyder skudsmålet.

Maersk Oil: "Det har været et hårdt år"

Da Maersk-gruppens topchef, Nils Smedegaard Andersen, onsdag den 10. februar præsenterede regnskabet, lagde han ikke skjul på, at netop containermarkedet har ændret sig inden for det seneste år, og at det var meget usikkert, "hvordan containerraterne vil udvikle sig i 2016."

Under alle omstændigheder sætter de nuværende rater hele industrien under voldsomt pres, lød det. I 2016 venter Clarksons Platou bunkerpriser på 223 dollars per ton, et fald i fragtraterne til 2.072 dollars per fyrrefodscontainer og en stigning i voluminer til 9,86 millioner fyrrefodscontainere. Det er især kollapset i olieprisen, der har tvunget Maersk-gruppen til at ændre sit virkelighedsbillede for 2016. Hvor forretningsenhederne som Maersk Oil, Maersk Drilling og Maersk Supply Service er blevet hårdt ramt i form af nedskrivninger eller nye kontrakter, der indgås til væsentligt lavere priser end tidligere.

Oliejægere bukker under efter priskollaps

For Maersk Oil forventer Clarksons Platou et tab på 69 millioner dollars med en gennemsnitlig oliepris på 40 dollars per tønde. Betydeligt lavere end det justerede overskud nettooverskud på 435 millioner dollars sidste år. For Maersk Drilling er kontraktsdækningen på 77 procent i år, og Clarksons venter et nettoresultat på 193 millioner dollars mod 732 millioner dollars sidste år. Værst ser det ud for Maersk Supply Sevrices, der måske må se sit nettooverskud falde fra 117 millioner dollars sidste år til bare 5 millioner dollars i år.

"Vi mener, at oliepriserne og fragtraterne sandsynligvis rammer bunden i 2016, og at modvinden på indtjeningsestimaterne kan vende til en mindre medvind, når markederne kommer tilbage. Vi mener, at Maersks strategiske position og balance er uovertruffen i industrien, og vi tror, at gruppen kan opnå yderst attraktive handler de kommende år," skriver analysehuset.

Maersk får grønt lys til Afrika-opkøb

Maersk Drillings CEO: Vi må tage det som det kommer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også