Amerikanske finanskomite bekymret for råvareprisfald og finansuro

Faldet i oliepriserne vækker bekymring hos den amerikanske centralbanks pengepolitiske komite.
Foto: Weatherford PR
Foto: Weatherford PR
RITZAU FINANS

Federal Open Market Committee (FOMC) udtrykte bekymring for, at faldet i råvarepriserne og uroen på de finansielle markeder i stigende grad udgør en risiko den amerikanske økonomi.

Det fremgår af referatet fra det seneste pengepolitiske møde i FOMC, som blev offentliggjort sent onsdag.

"Deltagerne vurderede, at de samlede konsekvenser for udsigterne for den indenlandske økonomiske aktivitet er uklar, men de var enige om, at usikkerheden er steget," noteres det i referatet af mødet, der fandt sted 26. og 27. januar.

En stor del af mødedeltagerne vurderede, at denne udvikling øger de nedadrettede risici for udsigterne.

FOMC, der i december indikerede fire renteforhøjelser i 2016, kæmper med effekten af markedsturbulensen, der har sået tvivl om de økonomiske udsigter på globalt plan. Centralbankchef Janet Yellen indikerede i sidste uge over for kongressens finanskomite, at Federal Reserve kan komme til at udskyde planerne for en strammere pengepolitik for at vurdere, hvordan økonomien reagerer på den nuværende modvind.

Referatet går mere i detaljer end FOMC's officielle erklæring om de stigende bekymringer for den amerikanske økonomi. Mens de stemmeberettigede medlemmer var "generelt enige om", at de ikke kunne vurdere risiciene for udsigterne i den officielle sluterklæring fra mødet, bemærkede de også, at "hvis den seneste stramning af de globale finansielle forhold bliver opretholdt, kan det være en forstærkende faktor for de negative risici".

Referatet viser, at et mindretal af deltagerne vurderede, at den seneste udvikling har "øget niveauet for nedadgående risici, eller at risiciene ikke længere er afbalanceret".

"Mens deltagerne fortsatte med at forvente, at gradvise justeringer i pengepolitikken vil være passende, understregede de, at timingen og tempoet i justeringerne vil afhænge af den fremtidige økonomiske udvikling og de finansielle markeder samt disses effekter på de økonomiske udsigter på mellemlang sigt", fremgår det af referatet.

FOMC var enige om, at indgående arbejdsmarkedspolitiske indikatorer har været "opmuntrende", mens data vedrørende investeringer og produktion var "skuffende".

En række deltagere var bekymrede over den potentielle effekt på den amerikanske økonomi fra de bredere påvirkninger af en større end ventet afmatning i Kina og andre nye økonomier.

Enkelte FOMC-medlemmer bemærkede samtidig, at direkte beviser, for at inflationen stiger mod målet på 2 pct., vil være et vigtigt element i deres vurdering af udsigterne og for udformningen af en passende pengepolitik.

Hav af udfordringer kan tage gassen af ny LNG-strategi

Iran afviser Ruslands olie-appel

Olieanalytiker: Markedet tidligst i balance om et halvt år

Shell vil firdoble olieproduktion i Brasilien inden 2020

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også