Seadrill-CEO holder gældsmøder med Fredriksen hver uge

Topchefen i rigselskabet Seadrill, der er i fare for at løbe panden mod en gældsmur, mødes med storinvester John Fredriksen hver uge for at drøfte refinansiering, skriver Bloomberg.
Foto: Seadrill
Foto: Seadrill
JOHANNES HARTKOPF-MIKKELSEN, SHIPPINGWATCH

Ledelsen og bestyrelsen i rigselskabet Seadrill har iværksat en proces, der skal involvere banker, obligationshavere og aktionærer. Det fortæller CEO i Seadrill Per Wulff til Bloomberg.

Wulff mødes med John Fredriksen, der ejer 24 procent af aktierne i Seadrill, hver uge for at drøfte udfordringerne. Wulff afviser at kommentere yderligere på planerne, der skal forhindre Seadrill i at løbe panden mod en mur af gæld, der står og venter i slutningen af 2017, når obligationslån til en milliard dollars løber ud.

"Vi kommer igennem det på den ene eller anden måde," siger Per Wulff til Bloomberg.

Han påpeger, at beskæringer i Seadrills omkostninger vil komme til at overstige de 200 millioner dollars, som blev meldt ud i november 2015, for at ruste selskabet til en nedtur, der har bragt spotraterne ned i niveau med omkostninger. Wulff fortæller til Bloomberg, at hvor han for tre måneder siden var ude efter 350-400.000 dollars om dagen på en 12-måneders kontrakt, er han nu villig til at acceptere 300.000 dollars om dagen. I spotmarkedet vil han gå så lavt som til 160.000 dollars for at holde en rig beskæftiget mellem andre kontrakter.

"Vi kommer sandsynligvis til at være i slutningen af 2017, før det her begynder at være sjovt igen," siger han til Bloomberg.

Bloomberg skrev i sidste uge, at Seadrill ifølge en rapport fra Nordea vil komme til at mangle finansiering for mindst 2,5 milliarder dollars frem mod 2018.

Nordea: Fredriksens Seadrill mangler 2,5 mia dollars

Seadrill får pusterum med udskudte boreskibe

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også