IEA venter fortsat olieoverflod i 2016

De svulmende olielagre vil fortsætte med at bevare overopbuddet og holde priserne nede indtil i hvert fald slutningen af næste år.
Foto: Tullow Oil
Foto: Tullow Oil
RITZAU FINANS

Overudbuddet af olie vil vare ved indtil i hvert fald slutningen af 2016, i takt med at vækstefterspørgslen sagtner farten og OPEC (Organisationen for Olieeksporterende Lande) viser fornyet beslutsomhed for at maksimere sit resultat.

Det vurderer The International Energy Agency (IEA) ifølge Bloomberg News.

OPECs beslutning om at skrotte kartelsamarbejdet og opgive at begrænse produktionen og kontrollere priserne har ramt konkurrenterne hårdt og udløst det stejleste fald i udbuddet fra olieproducerende lande uden for OPEC siden 1992, konkluderer IEA i sin månedsrapport.

"Som lagerbeholdningen fortsætter med at svulme i 2016 vil der stadig være en stor mængde olie, der presser markedet. OPEC's beslutning fra sidste uge lader til at signalere en fornyet beslutsomhed om at maksimere OPECs billige udbud og drive al ikke-OPEC-produktion ud - uden hensyn til prisen," vurderer IEA.

IEA påpeger samtidig, at Saudi-Arabiens strategi om at drive olieproducende lande uden for OPECs udbud helt i bund ser ud til at bære frugt.

"Produktionen uden for OPEC vil mindskes med 600.000 tønder om dagen næste år sammenlignes med bølgen på 2,4 mio. tønder om dagen i 2014," forudser IEA.

Samtidig vurderer bureauet, at den globale efterspørgsel på olie vil mindskes med 1,2 mio. tønder om dagen i 2016.

Brent under 40, WTI på ved mod 35 dollar

Oliebosser mærker nedturen på egen krop

Prisdyk får amerikanske oliereserver til at fordampe

Endnu en oliegigant høvler milliardbeløb af investeringerne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også