Ukraine forbyder russiske fly over landet efter gaslukning

Spændingerne øges mellem Rusland og Ukraine, hvor sidstnævnte svarer igen på lukning af gasleveringer.
Foto: Petr David Josek/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Petr David Josek/AP/POLFOTO/arkiv
RITZAU/AFP

Den hårde retorik mellem Ukraine og Rusland får onsdag nok et nøk.

Ukraine vil forbyde fly fra russiske luftfartsselskaber over det ukrainske luftrum, siger Ukraines premierminister, Arsenij Jatsenjuk.

Det står endnu ikke klart, hvad en eventuel overtrædelse vil medføre.

Den "ukrainske regering har taget en beslutning om at indføre et forbud mod alle transitfly af alle de russiske luftfartsselskab gennem Ukraines luftrum", siger Jatsenjuk ved et regeringsmøde.

Det sker, efter at det russiske selskab Gazprom har lukket for gassen til Ukraine, indtil regeringen i Kijev lægger et depositum for kommende leveringer.

Det kan formentlig kædes sammen med, at russerne vil have Ukraine til at sørge for, at Krim-halvøen får strøm igen.

I weekenden sprængte proukrainske aktivister elledninger i luften, så det russisk-annekterede Krim mistede en del af strømforsyningen.

Den ukrainske regering, der vil have Krim tilbage, har fulgt trop med forslaget om en større og mere systematisk blokade og har holdt varer tilbage.

Krim ligger stadig i mørke, fordi proukrainske aktivister blokerer reparationsarbejdet.

Halvøen i Sortehavet er fortsat afhængig af elforsyning fra Ukraine, selvom Krim blev en del af Rusland i foråret 2014.

Rusland lukker for gas til Ukraine

Tyskland vil holde EU fra at pille ved russisk rørledning

Vestlige lande vil forlænge sanktioner mod Rusland

Seks knaster der kan spænde ben for en klimaaftale i Paris

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også