Atlantic Petroleum-aktien falder dybt

Stor usikkerhed omkring fremtiden for et vigtigt oliefelt i Nordsøen koster dyrt på aktiekursen for færøske Atlantic Petroleum, der fredag falder massivt på børsen i København.
Foto: Ole Jørgen Bratland - Statoil
Foto: Ole Jørgen Bratland - Statoil

Atlantic Petroleum-aktien falder fredag 25,2 pct. til 11,60 kr., hvilket er det største fald af alle selskaber på børsen. Det værdisætter selskabet til blot 42,9 mio. kr.

Det færøske selskab har sent torsdag set sig nødsaget til at skubbe sit regnskab med fem dage, da der fortsat er usikkerhed omkring oliefeltet Orlando i den britiske del af Nordsøen, som Atlantic Petroleum ejer en fjerdedel af.

Det skyldes, at den canadiske partner Iona Energy ikke kan gennemføre et salg af feltet til et eksternt energiselskab, som var en del af selskabets planlagte restrukturering.

Iona Energy har undersøgt en række alternativer, men ser ikke gode grunde til at kaste yderligere penge i projektet med de nuværende lave oliepriser. Det skyldes også, at der er usikkerhed om, hvorvidt Atlantic Petroleum kan skyde penge i projektet.

Den nuværende situation har fået Atlantic Petroleum til at gå i tænkeboks for at analysere, hvad den melding har af konsekvenser for Orlando-projektet og selskabet selv.

"Det vil ske i løbet af de kommende dage," skriver Atlantic Petroleum i en meddelelse torsdag aften.

Det færøske selskab skulle have aflagt regnskab for tredje kvartal 25. november, men det er udskudt til 30. november.

Atlantic Petroleum udskyder kvartalsregnskab

Mobile borerigge med i finansloven for 2016

Olie fik pusterum af lageropgørelse

Atlantic Petroleum går i tænkeboks efter skidt nyt fra partner

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også