Maersk-opkøb sker i terror-truet område

Det store Maersk Oil opkøb i Kenya sker i et område, derer præget af vold og terror.
Foto: Maersk Oil
Foto: Maersk Oil

Maersk Oil skal ikke kun bekymre sig om værdien af oliefund og miljøbeskyttelse, når selskabet tager hul på sin nye, afrikanske investering. Selskabets satsning ii Kenya medfører store risici, for nye olierør i området trues af terror og dårlig sikkerhed. Det skriver Børsen.

Det nordlige Kenya,hvor Maersk Oils nye oliefelter ligger, har grænse til Somaliia, og er præget af terror og vold.

Det betyder, at den olierørledning, der skal få Maersks olie ud til markedet om fem år, er truet af sikkerhedsproblemer, før den overhovedet er etableret. Måske bliver den derfor bygget et helt andet sted, hvilket gør den ubrugelig for Maersk, skriver Børsen.

"Vi har som altid lavet en grundig risikovurdering. Som udgangspunkt har vi indregnet alle omkostninger i tilbuddet. Sikkerheden omkring olierørledningen er derfor også indregnet," siger Jakob Thomasen, adm. direktør i Maersk Oil, til Børsen.

Partner bekræfter usikkerhed

Det irske olieselskab Tullow Oil, der er medejer og operatør på fire af Mærsks nye oliekoncessioner i Kenya, bekræfter over for Børsen, at det stadig ikke er afgjort, hvilken vej den kommende olieledningen skal føres.

Maersk Oil betaler 365 mio. dollar (2,4 mia. kr.) i forudbetaling og er klar til at betale yderligere 480 mio. dollar (3,1 mia. kr) i efterfølgende betalinger for tre olieefterforskningsfelter i Kenya og Ethiopien. Restbetalingen drejer sig om Lokichar Projektet og afhænger af, hvor store ressourcer der findes, og om man overholder aftaler om, hvornår den første olie kan udvindes.

Opkøbet sker ved, at Maersk Oil køber halvdelen af Africa Oil Cioporation. Det giver adgang til de tre licenser, hvor der nu bliver sat turbo på olieefterforskningen. Licenserne dækker i alt 100.000 kvadratkilometer, og rummer otte oliefund, der er gjort for nyligt. Felterne findes i Turkana-regionen i det nordlige Kenya og sydlige Ethiopien.

Africa Oil i vild kursstigning efter salg til Mærsk 

Jakob Thomasen: Vi fik Afrika-felter til en god pris 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også