Svag stigning i olieprisen efter dollarsvækkelse

Selvom prisen har fået et lille nøk op, så vurderer en råvareanalytiker, at det nuværender overudbud bliver forlænget.
Foto: Kamran Jebreili / AP Polfoto
Foto: Kamran Jebreili / AP Polfoto
RITZAU FINANS

Investorerne på de asiatiske råvaremarkeder har torsdag morgen fokus på en udskudt amerikansk renteforhøjelse og en deraf følgende svækkelse af råvarernes afregningsvaluta, den amerikanske dollar.

På oliemarkedet er priserne fortsat under pres trods den markante svækkelse af afregningsvalutaen.

Den nuværende globale overforsyning synes at blive forlænget, da Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, fortsætter med at pumpe mere op, mens lagrene hos verdens største forbruger, USA, ligger på omkring 100 mio. tønder mere end det sæsonmæssige gennemsnit over de seneste fem år.

"Bæredygtigheden af enhver prisstigning skal komme på baggrund af betydelige produktionsnedskæringer. Det er nemmere at reducere produktionen end at forsøge at stimulere efterspørgslen," siger råvareanalytiker David Lennox fra Fat Prophets i Syndey til Bloomberg News.

Markedsdeltagerne ser nu frem mod ugens lagerdata, hvor der igen ventes en bekræftelse på den nuværende overforsyning, når Energy Information Administration offentliggør tallene torsdag.

Torsdag morgen ligger prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, i 49,85 dollar mod 49,55 dollar onsdag eftermiddag.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 46,55 dollar mod 46,30 dollar onsdag eftermiddag.

Analytiker: Opec mister kontrollen over olieprisen

Risk Management: Oliepriser stiger i 2016

Gaskæmpe håber på øget LNG-salg i danske havne

Saudi-Arabien skruer ned for olieinvesteringer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også