Britisk olieselskab stiger efter udsigt til fortsat kredit

Tullow Oil har fastholdt kreditaftaler med en række banker, og det får aktien til at stige.
Foto: Hjalmar Otto Fjøsne/Aker Solutions
Foto: Hjalmar Otto Fjøsne/Aker Solutions
RITZAU FINANS

Det britiske olieselskab Tullow Oil har formået at fastholde sine kreditaftaler med bankerne trods de lave oliepriser. Ifølge selskabet viser forlængelsen af kreditaftalerne den fortsatte støtte fra bankerne.

Og det har aktiehandlerne belønnet, skriver Bloomberg News.

Selskabet har fastholdt en gældskapacitet på 3,7 mia. dollar efter seks måneders bedømmelse af dets såkaldte reservebaserede lån.

"Det faktum, at kapaciteten blev fastholdt, viser, at bankerne har mere tiltro til styrken i ressourcebasen. Det er positivt, fordi der er en risiko i det nuværende marked for, at bankerne vil reducere udlånskapaciteten, i takt med at de indtager en mere forsigtig tilgang til olieprisen," siger Alex Topouzoglou, analytiker i Exane BNP Paribas, til Bloomberg News.

Tullow Oil-aktien er faldet med over 50 pct. i årets tredje kvartal, samtidig med at prisen på olie er gledet ned til det laveste niveau i seks år.

Tullow Oils aktie stiger torsdag eftermiddag 8,8 pct. til 184 pence. Aktien leder dermed det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks.

Hver tredje verdensarv trues af råvareproduktion

Dansk regel er det hotteste i kuratorjagten efter OW Bunker

Kinesisk aktivitetsindeks bag prisstigninger

Schneider sælger til Sverdrup

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også