Rig-gigant sat i forbindelse med korruptionsskandale

Den amerikanske rig-gigant Transocean er blevet omtalt i forbindelse med en undersøgelse af korruptionsskandalen hos den delvist statsejede brasilianske energigigant Petrobras.
RITZAU FINANS

Amerikanske Transocean er blevet omtalt i forbindelse med en undersøgelse af en korruptionsskandale omkring den delvist statsejede brasilianske energigigant Petrobras.

Det skriver Bloomberg News.

En tidligere medarbejder i det brasilianske olieselskab har i et vidneudsagn påstået, at han har modtaget betaling for en rig-kontrakt fra en person, der angiveligt arbejdede for Transocean.

"Transocean har en mangeårig dedikation og de højeste standarder over for overholdelse af selskabsetik. Vores medarbejdere - og alle der bedriver arbejde på vores vegne - er forpligtigede til at følge vores standarder om integritet, ærlighed, finansiel disciplin og overholdelse af love og regler," skriver Transocean i en e-mail til Bloomberg News.

Petrobras' korruptionsskandale omfatter en række medlemmer af Petrobras-ledelsen, som er under anklage for i stor stil at have benyttet bestikkelse i forbindelse med kontrakter med underleverandører.

Medarbejderen i Transocean, der angiveligt har forsøgt at tilbyde Petrobras-medarbejderen betaling, var - ifølge Petrobras-medarbejderen - assistent til lederen af Petrobras' internationale division, som allerede er blevet idømt 12 års fængsel.

Transocean-aktien faldt i torsdagens handel med op imod 9,4 pct. og lukkede 4,8 pct. lavere til 13,01 dollar. Fredag formiddag ligger aktien 1,1 pct. højere til 13,15 dollar i det amerikanske formarked.

Offshore-selskaber risikerer kæmpe nedtur i Brasilien

Brasiliansk anklager kræver flere oplysninger fra Maersk

Petrobas står til milliardregning i korruptionsskandale

Dyster prognose om verdensøkonomien fra Moodys

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også