Maersk Drilling får borekontrakt af Maersk Oil

De to selskaber handler med hinanden for et trecifret milliardbeløb.
Foto: Maersk Drilling
Foto: Maersk Drilling
RITZAU FINANS

Maersk Drillings borerig Maersk Resilient skal på arbejde i Nordsøen for søsterselskabet Maersk Oil fra oktober og tre år frem.

Det fortæller førstnævnte A.P. Møller-Mærsk-datterselskab i en pressemeddelelse.

Kontrakten har en værdi på 110 mio. dollar og svarer dermed til en gennemsnitlig dagsrate på 100.000 dollar. Riggen skal arbejde på forskellige felter i den danske del af Nordsøen.

Aftalen kommer i øvrigt efter en periode med arbejdsløshed for Resilient, da dens sidste kontrakt med Conocophillips i den britiske del af samme farvand udløb i april. Siden da har den været lagt op i Skotland.

Maersk Resilient er en jack-up-rig med syv år på bagen, der er designet til at arbejde i Nordsøen. Den kan bore på vanddybder op til 107 meter hele året rundt.

Med kontrakten er Maersk Drilling nede på, at kun boreskibet Maersk Venturer i øjeblikket står uden arbejde. Men i løbet af september går også boreriggen Maersk Guardian af kontrakt i den norske del af Nordsøen, og senere på året er der kontraktudløb for riggen Maersk Convincer og flyderen Maersk Developer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også