Saudi-Arabien ser ud til at fortsætte priskrig

Rekordhøje saudiske lagerbeholdninger af olie tyder på, at landet er villig til at blive ved i marked, der mandag er påvirket af manglende japansk aktivitet.
Foto: SaudiAramco
Foto: SaudiAramco
RITZAU FINANS

Mandag morgen er stille på råvaremarkederne. Fraværet af de japanske markedsdeltagere får mange investorer til at holde sig på sidelinjen, da markeds-volumen er lavere end normalt.

I oliemarkedet bider investorerne mærke i, at Saudi-Arabien har øget lagerbeholdningerne til det højeste niveau i de seneste 12-13 år. Det tyder på, at verdens største olieproducent ikke har i sinde at trække sig ud af priskrigen på verdensmarkedet.

"Saudi-Arabien sender et signal om, at de er villige til at fortsætte priskrigen på trods af det allerede eksisterende overudbud. Da Iran forventes at øge produktionen næste år, er der ingen mulighed for, at saudierne vil reducere produktionen i den nærmeste fremtid," vurderer råvareanalytiker Hong Sung Ki fra Samsung Futures i Seoul overfor Bloomberg News.

Mandag morgen ligger prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, i 47,80 dollar mod 48,70 dollar fredag eftermiddag.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 45,35 dollar mod 45,90 dollar fredag eftermiddag.

Nulløsning på møde

På guldmarkedet holder torsdagens og fredagens kraftige prisstigninger, efter nulløsningen på det pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank.

Og trods en styrkelse af afregningsvalutaen - dollar - holder udsigten til en forlænget lavrente-periode guldprisen oppe.

"Vi deler formentlig den samme opfattelse af, at 2016 vil være året (hvor den amerikanske rente bliver sat op, red.). Men vi må stadig se oktober an. Man kan ikke udelukke det fuldstændigt, men lad os se de næste sæt månedlige data," siger analytiker David Lennox fra Fat Prophets i Sydney til Bloomberg News.

Mandag morgen koster en troy ounce guld 1137 dollar mod 1133 dollar fredag eftermiddag.

For industrimetallernes vedkommende er det igen den aktuelle afmatning i den kinesiske økonomi, der fastsætter dagsordenen.

Mens produktions-nedskæringer hos verdens største kobberproducent, Glencore, for to uger siden har understøttet kobberpriserne, har svage økonomiske data fra Kina udløst fornyet bekymring over forbruget.

Kina tegner sig for mere end 40 pct. af den globale efterspørgsel, og da det især er fremstillingssektoren, der halter, gør det ondt på råvaremarkederne.

Et ton kobber koster mandag morgen 5255 dollar mod 5377 dollar fredag.

Opec forudser oliepris på 80 dollar

Opec hæver estimat for global olieefterspørgsel

Opec på vej mod udvidelse

Rusland flirter med Saudi-Arabien midt i OPEC-krise

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også