Obama har opbakning til Iran-aftale i Senatet

Den amerikanske præsident, Barack Obama, har nu samlet opbakning fra 41 medlemmer af Senatet. Dermed kan det republikanske parti ikke samle de 60 stemmer, der skal til for at afvise aftalen.
Foto: Carolyn Kaster/AP/Polfoto
Foto: Carolyn Kaster/AP/Polfoto
AF RITZAU FINANS

USA's præsident, Barack Obama, har tilstrækkeligt med opbakning fra demokrater i Senatet til at blokere for et republikansk forslag, der underkender atomaftalen med Iran. Det skriver Bloomberg News.

Barack Obama har tirsdag samlet opbakning fra 41 medlemmer af Senatet, hvilket er tilstrækkeligt til at undgå, at det republikanske parti kan samle de 60 stemmer, der er nødvendige for at vedtage en beslutning, der afviser atomaftalen.

Opbakningen til aftalen kom i hus efter, at tre senatorer tirsdag meddelte deres opbakning til aftalen. Tidligere har flere demokrater ellers afvist at støtte aftalen, hvilket har skabt tvivl om, hvorvidt Obama havde tilstrækkeligt med opbakning fra eget parti til at undgå en afstemning om aftalen

Atomaftalen blev indgået 14. juli i Wien mellem på den ene side Iran og den anden stormagterne USA, Frankrig, Rusland, Kina, Storbritannien og Tyskland. Aftalen afslutter et årelangt dødvande med styret i Teheran om dets kontroversielle atomprogram og vil kunne løfte sanktionerne mod Iran, hvis landet opfylder en række krav til landets atomprogram.

Obama sikrer opbakning til Iran-aftale

Obama tæt på at kunne få atomaftale gennem Kongressen

Østrig venter milliardhandel med Iran efter atomaftale

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også