Nu skal der frackes med toiletvand

For at spare på vandressourcerne og sænke omkostningerne tager amerikansk skifergasfirma nu utraditionelle metoder i brug.
Foto: Mieko Mahi, AP _ Statoil - Statoil
Foto: Mieko Mahi, AP _ Statoil - Statoil

Spørger man folk i Nordjylland, vil de formentlig sige, at de vil skide på skifergas.

I hvert fald når man tænker på de mange protester, der har været mod det franske firma Totals prøveboring ved Frederikshavn.

Men kigger man over på den anden side af Atlanten, så er det faktisk, hvad borgerne i Texas kommer til at gøre - og det ikke som protest.

Business Insider kan nemlig berette, at det store skifergasfirma Pioneer Natural Resources snart begynder at bruge affaldsvand fra toiletter, bade og lign. til skifergasboringer i den vestlige del af "The Lone Star"-state.

Det skyldes, at USA i øjeblikket oplever en massiv tørke, som giver vandmangel, og som derfor fordyrer omkostningerne til hydraulisk fracktuering - såkaldt fracking - hvor der bruges enorme mængder vand til at frigøre skifergassen.

Vandforsyningen og dens transport til produktionsfelterne står for op til ti pct. af udvindingsomkostningerne ifølge analysehuset IHS. Kombineret med den meget lave oliepris har energiselskaberne forsøgt at presse udgifterne så meget ned som muligt - og her er affaldsvand altså en del af løsningen.

Derfor har Pioneer Natural Resources indgået en 11 år lang og 117 mio. dollar dyr aftale med styret i byen Odessa, som vil garantere selskabet adgang til mange millioner liter affaldsvand (der dog renses) som skal bruges ved de nærliggende skifergasfelter.

Pioneer Natural Resources' mål er inden for 5-10 år helt at droppe brugen af frisk drikkevand i forbindelse med fracking.

Skotsk olieomsætning styrtdykker

Ingen hjælp fra Europa-Kommission til kamp mod skifergas

Regeringen sænker danske klimaambitioner

Dong scorer milliard på genforhandling af gaskontrakt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også