Atomaftale vil sende kæmpe olielager på markedet

En aftale mellem USA og Iran om landets atomprogram kan sætte olieprisen under voldsomt pres.
Foto: Vahid Salemi/AP/POLFOTO
Foto: Vahid Salemi/AP/POLFOTO
AF RITZAU FINANS

Tirsdag er der frist for en atomaftale mellem Iran og USA. Kommer der en aftale i hus, står iranske olietankere klar med op mod 45 mio. tønder olie, der kan skabe udsving i markedet, og der er udsigt til øget olieproduktion fra Opec-landet fremover, vurderer olieanalytiker.

Det skriver det norske dagblad Dagens Næringsliv.

Iranske olielagre består af omkring 70 mio. tønder olie. Til sammenligning producerer Norge 1,5 mio. tønder om dagen Hvis parterne kan blive enige om nye vilkår for det iranske atomprogram, vil det ophæve nogle af de mangeårige sanktioner mod Iran. Det vil lukke op for oliesluserne, og ifølge Bloomberg og Reuters ligger mellem 40 og 45 mio. tønder allerede klar til eksport ud for den iranske kyst.

Det vil ifølge olieanalytiker Thina Saltvedt hos Nordea Markets sende de globale oliepriser nedad.

"Vi vil få et mindre udsving (i olieprisen, red). Hvor stort faldet bliver afhænger af aftalen, da det fortsat er usikkert, hvorvidt en sanktionslempelse vil have øjeblikkelig effekt eller ske gradvist," siger Thina Saltvedt til Dagens Næringsliv.

Olieanalytikeren tror på, at parterne når en aftale, da det er et prestigeprojekt for USA's præsident, Obama, og hun estimerer, at det vil medføre et olieprisfald på op mod 5 dollar per tønde.

Grækenland stemmer nej til gældsaftale 

Atomforhandlinger med Iran kan gå begge veje 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også