Aker-selskab fyrer 750 medarbejdere

Aker-selskabet Akastor fyrer 750 ansatte i datterselskabet MHWirth, der arbejder med boreservices- og design i offshorebranchen. Halvdelen af MHWirths portefølje er afhængig af det brasilianske marked.
LOUISE VOGDRUP-SCHMIDT, SHIPPINGWATCH

Offshoreselskabet MHWirth fyrer nu 750 medarbejdere i forbindelse med en restrukturering af selskabet. MHWirth har halvdelen af sin forretning inden for boreservice og design til drillingbranchen bundet op på det brasilianske offshoremarked og er en del af Akastor, der har en portefølje af selskaber inden for boreteknologi, olieserviceskibe, AHTS'ere og andre ting uden for shipping- og offshoresegmentet.

Det skriver Dagens Næringsliv.

Akastor var tidligere en del af Aker Solutions, men blev sidste år i september et selvstændigt selskab og er nu helt adskilt fra Aker Solutions.

Meldingen om fyringerne i MHWirth kommer samtidig med forventningen om, at selskabet får et driftsresultat for første kvartal på 43 millioner NOK. Selskabets fremtid er ifølge Dagens Næringsliv præget af udfordringer blandt andet med lønsomheden i selskabet, men også på grund af udsættelse af de projekter i offshorebranchen, som MHWirth er engageret i.

Akastors aktie blev i december sidste år udpeget som en af de store tabere på krisen i offshoremarkedet af Nordea. Aktiekursen for Akastor viser i dag, at selskabet har tabt 35,9 procent af sin børsværdi på Oslo Børs det seneste år, og at selskabet alene i år har tabt 20,9 procent.

Olieprisen stiger stadig

Norsk oliefond på kurs mod mere aktiv investorrolle

Oliesektoren fortsætter succeskurs i Europa

EIA: USA kan blive nettoeksportør i 2019

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også