Mærsk-aktionærer vælger Danske Bank-aktier fra

Mærsk sidder tilbage med Danske Bank-aktier for knap tre mia. kroner og en aktiepost i banken på 1,6 pct., på trods af det store frasalg til A.P. Møller Holding
AF RITZAU FINANS

A.P. Møller-Mærsks aktionærer har i stor stil valgt at tage imod penge, i stedet for tilbuddet om Danske Bank-aktier. Blot halvdelen af de aktier i Danske Bank, som Mærsk har tilbudt til sine mindre aktionærer, er blevet solgt. Det er resultatet efter, at Mærsks topchef Nils Smedegaard Andersen 26. februar annoncerede, at Mærsk ville sælge sin aktiepost på 20,05 pct. i Danske Bank.

Det skriver dagbladet Børsen.

Det lille salg til Mærsks mindre aktionærer resulterer i, at Mærsk sidder tilbage med Danske Bank-aktier for knap 3 mia. kr. og en aktiepost i banken på 1,6 pct., på trods af det store frasalg til A.P. Møller Holding. Det er dog meget naturligt, at aktionærerne har foretrukket pengene frem for aktierne, mener en ekspert.

"Det er forståeligt, at de fleste Mærsk-aktionærer valgte udbytte og ikke aktier i Danske Bank. Hvis man gerne vil købe Danske Bank-aktier, kan man gøre det direkte i markedet," udtaler Johnny Madsen, investeringschef og partner i Dansk Formue- og Investeringspleje, til dagbladet Børsen.

A.P. Møller Holding har siden frasalget begyndte købt 171,7 mio. aktier i Danske Bank fra Mærsk, mens andre aktionærer har stået for købet af 14,3 mio. aktier i banken.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også