Skiferolien presser amerikansk eksportforbud

USA's enorme skiferolieproduktion kombineret med landets eksportforbud betyder, at landet flyder over med råolie. Analytiker mener, forbuddet snart kan blive ophævet, hvilket kan ramme olieprisen i Nordsøen.
Foto: Ole Jørgen Bratland - Statoil
Foto: Ole Jørgen Bratland - Statoil
DANIEL LOGAN BERG-MUNCH, SHIPPINGWATCH

De seneste ti års amerikanske skiferrevolution, hvor landets råolieproduktion er eksploderet, kombineret med et 40 år gammelt eksportforbud har gjort, at USA lige nu flyder over med billig råolie.

USA producerer for første gang nogensinde ligeså meget råolie, som landet selv importerer. Denne udvikling betyder, at den amerikanske referenceolie West Texas Intermediate er dykket til et nyt bundniveau siden krisen i 2009.

Olien ligger nu på omkring 43 USD per tønde, eller næsten 20 procent mindre end prisen på råolie i resten af verden.

"De seneste ti år har energisituationen i USA ændret sig radikalt. Den nationale produktion af skifergas og skiferolie er skudt i vejret og har resulteret i, at USA nu importerer meget mindre olie," siger olieanalytiker Thina Saltvedt, Nordea Markets, til Aftenbladet.

De amerikanske olieproducenter er efterhånden godt trætte af at være tvunget til at sælge deres olie til en væsentligt lavere pris, end de ser ude i verden, og de har i en årrække kørt et storstilet lobbyarbejde for at få eksportforbuddet ophævet. I sidste uge troppede en række topchefer fra oliebranchen op i Washington, D.C. for at forsøge at påvirke USAs præsident Barack Obama til at ændre den gamle lov, skriver flere medier.

Direkte konkurrent til norsk olie

Olieanalytiker Torbjørn Kjus fra DNB Markets vurderer overfor Aftenbladet, at eksportforbuddet sagtens kan blive ophævet - endda inden for de næste par år.

"Vi tror, at eksportforbuddet bliver ophævet i løbet af de næste to år. I USA handler dette om ikke at miste amerikanske arbejdspladser. Jeg tror ikke, det sker med Obama som præsident, jeg vil skyde på, at det bliver en sag efter valget næste år. Rent formelt vil det være en enkel sag at ophæve eksportforbuddet," siger Torbjørn Kjus.

Han tilføjer, at kvaliteten på amerikansk råolie er meget lig den norske Brent-olie, så hvis USA åbner for eksport vil den amerikanske råolie udgøre en direkte konkurrent til norsk råolie.

"Det vil give et yderligere prisfald på norsk olie. I dag ligger forskellen på de to råoliemarkeder på ti dollars, og hvis eksportforbuddet blev ophævet i dag, ville det være naturligt at tænke, at den amerikanske råoliepris ville springe 3-4 dollars mens Brent-olien ville dykke tilsvarende," forklarer han.

Blackstone vil skabe energifond på 30 mia. kroner

Råvaregigant skruer ned for oliejagten i USA

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også