Norske oliehjerner regner på Sverdrup-fordeling

Slutspillet om fordelingen af det store norske Johan Sverdrup-oliefelt er i gang.
Foto: Statoil
Foto: Statoil
RITZAU FINANS

Maersk Oil og partnerne kunne ikke blive helt enige om, hvordan rovet skulle fordeles, så derfor er det nu op til de norske myndigheder at finde en salomonisk løsning for procenterne.

To milliarder skiller Sverdrup-parter i historisk fejde

Olieministeriet har bedt om hjælp fra Oliedirektoratet i arbejdet, rapporterer det norske nyhedsbureau NTB, og der skal foreligge en rapport senest 9. juni i år.

Selskaberne kom frem til en fordeling, der hed 40,03 pct. til Statoil, 22,12 pct. til Lundin Petroleum, 17,84 pct. til Petoro, 8,12 pct. til Maersk Oil og endelig 11,89 pct. til Det norske oljeselskap.

Slagsmål om Maersks kæmpe oliehåb blusser op igen

Men sidstnævnte var så utilfreds med sin andel, at det ikke underskrev planen og derfor bad myndighederne skride ind.

Hos Maersk Oil var der til gengæld tilfredshed med den mindste af de fem andele i det største norske oliefund siden 1980'erne.

"Det er som forventet. Man kunne selvfølgelig altid have håbet på mere - og frygtet mindre - men der er en masse detaljer i aftalen, som er gode for os, så alt i alt er vi tilfredse," sagde Maersk Oil-chef Jakob Thomasen til Ritzau Finans på dagen.

Statoil hyrer kæmpe løfteskib til Sverdrup

Feltet kræver i første fase 100 mia. kr. i investeringer over de næste fire-fem år. Første olie ventes i slutningen af 2019, og derefter vil produktionen i løbet af "nogle år" blive øget til et niveau omkring 315.000-380.000 tønder olie per dag.

Johan Sverdrups fase 2, som indebærer yderligere 50-100 mia. kr. i investeringer, er der ikke lagt en fast plan for endnu. På den lange bane venter partnerne, at feltet skal levere op til 550.000-650.000 tønder olie per dag, og altså op til 53.000 tønder til Maersk Oil, men der går mange år, inden det plateau nås.

Feltet ventes at give en samlet produktionsindtægt på 1350 mia. norske kr. over 50 år.

Maersk-chef: "Detaljerne er gået vores vej"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også