Dong "undersøger muligheder" for frasalg

Det er langt fra sikkert, at Dong Energy vil se ud som i dag, når selskabet en gang skal på børsen. Det bekræfter Dong nu, efter en historie fra Bloomberg i sidste uge skrev, at man var ved at sælge olie- og gasdivisionen fra.
Foto: Lars Krabbe
Foto: Lars Krabbe

Selvom danske Dong Energy ikke vil bekræfte, at man i øjeblikket undersøger muligheden for at frasælge sin olie- og gasdivision, Exploration & Production (E&P), så vil selskabet heller ikke afvise rygterne.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som netop er udsendt.

Her forklarer Dong, at man i øjeblikket har hyret investeringsbanken JP Morgan til at rådgive sig om processen op til en børsnotering.

Medie: Dong undersøger salg af E&P

Fredag i sidste uge offentliggjorde Bloomberg en historie, hvor tre unavngivne og af hinanden uafhængige kilder beskrev, hvordan Dong har bedt JP Morgan om at undersøge markedet for et frasalg af E&P.

"Som det tidligere er offentliggjort, bekræfter Dong Energy, at det i forbindelse med kapitaltilførslen til Dong Energy i februar 2014 blev besluttet at udarbejde en plan for Dong Energys fortsatte udvikling forud for en mulig børsnotering. Dong Energy bekræfter videre, at den omtalte proces er igangsat, og at J.P. Morgan er blevet engageret som rådgiver," skriver selskabet.

Der har også tidligere været spekulationer om, om Maersk Oil kunne være interesserede i forretningen, fordi den ville gøre det lettere for selskabet at vokse sig større, og iagttagere har fremhævet, at Dongs olie- og gasaktiver passer godt ind hos Maersk.

Avis: Maersk Oil og Dong kan stå over for fusion

Sidste gang, Dong offentligt har beskrevet planerne for en børsnotering, var da selskabet offentliggjorde sit årsregnskab for 2014. Her meddelte topchef Henrik Poulsen, at processen var sat i gang.

Han beskrev også mulilgheden for at udskille den højprofitable vinddivision fra selskabet som "en teknisk mulighed". Frasalgsrygterne kommer en måned efter Dong Energys regnskab for 2014, der viste en skidt udvikling i netop olie- og gasdivisionen.

Salg af Dong er ved at blive sat på skinner

Dong Energy var grundet et fald i olie- og gaspriserne nødsaget til at nedskrive 6,6 mia. kr. efter skat, hvilket trak resultatet for hele året ned.

Resultatet efter skat landede således på et minus på 5,3 mia. kr., hvilket var en tilbagegang på 4,3 mia. kr. i forhold til 2013. Der var dog en mindre fremgang i driftsresultatet, EBITDA, der steg til et overskud på 16,4 mia. kr. fra 15,0 mia. kr. i 2013.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også