Exxon ser muligheder i svagt marked

Udtalelser fra topchefen puster nyt liv i spekulationerne om et opkøb af britiske BP.
Foto: BP
Foto: BP
RITZAU FINANS

Topchefen Rex Tillerson i det amerikanske olieselskab Exxonmobil var overraskende positiv onsdag i en præsentation i New York over for analytikere omkring selskabets fremtid. Trods dystre omstændigheder ser selskabet muligheder.

Det skriver Financial Times.

Exxonmobil er placeret i en tid med lave oliepriser og et særdeles svagt marked, hvilket bekymrer de fleste olieselskaber. Men giganten Exxon ser med sin stærke markedsposition muligheder for at udnytte de dystre omstændigheder til at placere sig fordelagtigt i forhold til sine konkurrenter og svagere markedsspillere.

Exxon-CEO: Oliepriserne forbliver lave

Ligesom andre olieselskaber har Exxon set et fald i dets indtjening for 2014, men som værende verdens største energigruppe er det ikke i fare for at gå fallit eller blive overtaget af andre selskaber. Desuden nyder Exxon godt af en "Aaa"-kreditvurdering, der gør det billigt at låne.

Russisk milliardær i kamp for gasfelter i Nordsøen

Dette vil Exxon kunne udnytte i dets nærmest ubegrænsede opkøbsmuligheder. At Exxon skulle byde på britiske BP ses som en potentiel mulighed, men vurderes af analytikere som værende for politisk sensitivt. Opkøb af amerikanske mellemstore oliefirmaer forventes mere sandsynlige.

"Der er egentlig ikke nogen begrænsninger for, hvad vi vil være interesserede i eller overvejer," udtaler selskabets topchef, Rex Tillerson, dog i forbindelse med fremtidige opkøb.

Her er Dongs norske lovbrud

Opec: Yderligere oliedyk kan udløse krisemøde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også