Maersk Drilling: Vores ældre dame i Cameroun er udfordret

En af Maersk Drillings borerigge kan være på vej på pension.
Foto: North Atlantic Drilling
Foto: North Atlantic Drilling
AF RITZAU FINANS

Af Maersk Drillings snart 23 rigge i flåden er især én hårdt ramt af den haltende efterspørgsel efter borerigge. Maersk Endurer, bygget i Japan for 31 år siden og købt brugt af Maersk Drilling i 1996, ser ud til at være svær at få i arbejde igen, og der er netop nedskrevet kraftigt på den.

"Det er en lidt ældre dame, som måske er lidt udfordrende at få afsat. Den gik af kontrakt i slutningen af december, og den ligger i et segment, hvor der er rigtig mange om buddet. Det er samtidig den ældste, vi har i flåden, og den mest almindelige rig, så det er lidt udfordrende," siger Claus V. Hemmingsen, direktør for Maersk Drilling, til Ritzau Finans.

Riggen er i øvrigt den eneste af Maersk Drillings enheder, som har haft en tidligere ejer. Alle 22 andre har det lyseblå rederi bestilt direkte fra værfterne og selv været med til at designe i større eller mindre grad.

Maersk Endurer har senest været på arbejde ud for Camerouns kyst, efter at den tidligere har boret efter olie for kunder i både Nordsøen og i Middelhavet ud for Ægypten.

Om den nogensinde kommer på kontrakt igen er dog usikkert, lyder det til.

"Vi gør hvad vi kan, og vi kigger efter beskæftigelse ud for Vestafrika, men vi har ikke tænkt os at flytte den rundt for at jagte beskæftigelse for enhver pris," siger Claus V. Hemmingsen.

I årsregnskabet for 2014 nedskrev Maersk Drilling værdien af Maersk Endurer med 35 mio. dollar.

 

Maersk Drilling nedskriver 85 mio. dollar 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også