Smedegaard: Arbejder hårdt med udfordet kæmpefelt

Mærsk-aktionærerne må fortsat vente på et svar, når det gælder, hvad selskabet vil gøre ved det store Chissonga-oliefelt ved Angola.
Foto: Jens Dresling, Polfoto
Foto: Jens Dresling, Polfoto
RITZAU FINANS

Der er stadig ikke fundet en løsning på, hvad Maersk Oil skal gøre ved det store Chissonga-oliefelt.

Der ligger utvivlsomt støre mængder olie i feltet ud for Angolas kyst, som Mærsk-selskabet ejer 65 pct. af, men spørgsmålet er, om det kan betale sig at hente dem op. Det har været det store spørgsmål, lige siden olieprisen begyndte sit dyk i sommeren 2014.

Men svaret må Mærsks aktionærer og andre iagttagere vente på lidt endnu.

"Det afhænger af, hvornår vi har et projekt, vi føler os komfortable med, og det kan også godt være, når vi har studeret det et stykke tid, at man kommer til den konklusion, at man ikke kan se, hvordan man kan gøre det rentabelt ved de oliepriser, vi forudser, og man bestemmer sig for at udskyde det en periode," siger Mærsk-chef Nils Smedegaard oven på årsregnskabet for 2014.

Feltet blev opdaget i 2009, og siden har Maersk Oil arbejdet med partnerne, Odebrecht og statsejede Sonangol, på at vurdere potentialet. Ifølge de seneste estimater kan det nå op på en produktion på op mod 50.000 tønder per dag, alene for Mærsks andel.

"Chissonga er udfordret af den nuværende oliepris, derfor arbejder vi videre med at finde billigere investeringsløsninger og se på, hvordan vi kan drive det billige, så det kan fungere også ved lavere oliepriser, som det ser ud i øjeblikket. Det er sådan noget, vi skal diskutere med vores partnere, og der vil gå et stykke tid, inden vi kan konkludere noget," siger Nils Smedegaard, og tilføjer:

"Vi har heller ikke travlt, for det er et spørgsmål om at få den rigtige løsning."

Mærsk-koncernen har ingen præcise spådomme for olieprisen, men regner med et niveau på højst 70-90 dollar i den forudsigelige fremtid. Og i midten af det niveau er Chissonga ikke rentabel, som det ser ud lige nu.

Hvis Maersk Oil bliver tvunget til at droppe eller udskyde de angolanske planer, vil det koste en nedskrivning i niveauet "flere hundrede" mio. dollar, erkender Mærsk-chefen, da der allerede er skudt betydelige investeringer i feltet. Og tabet ville være så stort, at det ville blive meddelt straks til markedet og ikke gemt til et senere kvartalsregnskab, fortæller Nils Smedegaard på en telekonference.

Her er Maersk Oils hovedpiner

Noreco-formand: "Det er en meget uheldig situation"

Maersk Oil ser mærkbart dårligere resultat i 2015

Maersk Drilling nedskriver 85 mio. dollar

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også