Norsk oliechef med lønfald: Tjente "kun" 100 millioner i 2014

Topchefen i olieservicefirmaet Schlumberger, Pål Kibsgaard, gik ned i løn i 2014, men er stadig den højest lønnede norske topleder. 
Foto: Schlumberger
Foto: Schlumberger

2014 blev ikke det bedste år for Pål Kibsgaard og nordmandens lønseddel, men alligevel kommer topchefen i det amerikanske olieservicefirma Schlumberger nok ikke til at lide nogen nød.

Ifølge DN.no måtte Kibsgaard se sin samlede lønpakke gå tilbage fra 115 mio. danske kr. i 2013 til 100 mio. kr. i 2014. Det er dog stadig mere end i 2012, hvor Pål Kibsgaard tjente ca. 80 mio. kr.

Ifølge avisen er Kibsgaard den klart bedst betalte norske topchef, og han er bl.a. langt foran Statoils nye boss, Eldar Sætre, som til sammenligning har en grundløn på 6,6 mio. kr., samt bonus og andre goder, som totalt kan give ham omkring 10 mio. kr. om året - altså en en tiendedel af kollegaen i Schlumberger, som dog også er verdens største olieservicefirma.

Det meste af Pål Kibsgaards honorar består dog af andet en ren løn - hans grundløn lyder således "blot" på 1,7 mio. dollar, mens aktietildelinger lyder på 6,0 mio. dollar, optioner for ligeledes 6,0 mio. dollar, og endelig er der pension og "andre ydelser" for 4,8 mio. dollar.

Af indkaldelsen til generalforsamlingen i Schlumberger fremgår det ifølge avisen, at Kibsgaard bl.a. fik en bonus i 2014 for "i hovedtræk" at nå målene i 2014 - et år, hvor selskabet ellers har været ramt af de faldende oliepriser og heraf dalende aktivitetsniveau i branchen, hvilket har medført, at selskabet annonceret 9.000 fyringer og måtte konstatere en betydelig tilbagegang på bundlinjen.

Det kan dog muligvis være endnu flere penge på vej til Kibsgaard. I hvert fald skriver DN.no videre, at Pål Kibsgaard foruden CEO-posten også står til også at blive bestyrelsesformand i Schlumberger, når Tony Isaac pensioner sig selv fra posten, hvilket formentlig kaste yderligere løn af sig.

At varetage begge poster er almindeligt flere steder i verden, men flugter ikke med hverken danske eller norske corporate governance-regler, og derfor er det norske Oljefondet, som har aktier i Schlumberger for ca. fem mia. kr., heller ikke begejstret for ideen. En talsmand for NBIM, som forvalter Oljefondet, vil dog ikke på nuværende tidspunkt kommentere, om pengetanken stemmer imod forslaget til den kommende generalforsamling.

Underleverandør vil skære 9.000 job væk

Oliegigant på skrump - sparer julefesten væk

Servicechef hægter oliebosser af i norsk lønkapløb

Harvard skal forsvare olieinvesteringer i retten

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også