Olie i nedtur efter mandagstop

De seneste dages prisstigninger i oliemarkedet fik en ende sent mandag.
AF RITZAU FINANS

De seneste dages prisstigninger i oliemarkedet fik en ende sent mandag, efter at priserne havde toppet med over 60 dollar per tønde for den europæiske oliekvalitet, Brent.

Prisernes vej mod toppen blev hjulpet godt på vej af den månedlig rapport fra Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec), som viste en øget forbrugsprognose for 2015 med en efterspørgsel stigende til 29,2 mio tønder om dagen, og en reduktion i den amerikanske produktionsvækst.

Men senere mandag kom en prognose fra det amerikanske energiministerium, som skød Opecs forudsigelser ned. Rapporten fra Energy Information Administration (EIA) estimerer, at efterspørgslen vil stige til 29,4 mio. tønder om dagen i år, men påpeger samtidig, at USA's skiferolie-vækst kun holder pause på grund af det aktuelle prisfald, før momentum igen øger.

"Hvis der kommer endnu en indikation af stærkt opbyggede lagerbeholdninger i denne uges lageropgørelse vil det kunne standse olieprisstigningerne," lyder det fra ANZ Bank ifølge CNBC.

Tirsdag morgen ligger futuren på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, med udløb i marts i 58,50 dollar mod 59,40 dollar mandag eftermiddag.

Den amerikanske WTI-oliefuture for marts handles samtidig i 52,15 dollar mod 52,80 dollar mandag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også