Norske myndigheder har Dong i søgelyset for ulovligt olieudslip

Miljøorganisationer er dybt skuffede over, at Dong udleder mere og mere olie i havet. Særligt en af Dongs olieplatforme har gentagende gange stået for et ifølge de norske myndigheder ulovligt oliespild.
Foto: AP/POLFOTO
Foto: AP/POLFOTO

Selvom danske Dong Energy holder den grønne fane højt og hvert år investerer massivt i både havvindmølleparker og biomasse-anlæg, så går det den modsatte vej for energiselskabets udledninger af olie i havet.

Sidste år steg oliespildet i havet fra selskabets boreplatforme fra 19 til 37 ton, og dermed er der altså næsten tale om en fordobling af problemet.

Det fremgår af årsregnskabet for 2014, som blev offentliggjort i forrige uge.

Det accelererende oliespild sker til trods for, at der langt fra er fundet den samme produktionsstigning sted i samme periode. Samlet har Dong haft en stigning i produktionen af olie og gas på mellem 31 og 32 pct. år til år i 2014.

Samtidig er der sket en markant stigning af olie udledt i havet for Dong siden 2010.

"Det bør ikke ske"

Udviklingen møder stor skuffelse blandt grønne organisationer i Danmark.

"Det er ganske enkelt for ringe. At man ser en stigning i udledningen i så mange år i træk vidner om, at det ikke har nogen særlig høj prioritet for Dong at begrænse oliespildet. Det er en helt forkert prioritering, og det er absolut ikke imponerende," siger Miljø- og Klimachef i Verdensnaturfonden, John Nordbo.

Prøv EnergiWatch gratis i 40 dage

Det er man enig i hos Greenpeace.

"Dong praler tit af, at de er meget dygtige inden for denne her forretning, så derfor er det rigtig trist, at det går den vej," siger Jon Burgwald, der er talsmand for Greenpeace i Danmark.

"De bør tage sig sammen, for det bør slet ikke finde sted," tilføjer han.

Aldrende platform pletter Dong

Dong Energy oplyser i sin årsrapport, at det accelerende oliespild hovedsageligt skyldes den højere udvinding af fossile brændsler, og at man sidste år har haft "udfordringer" på den norske Ula-platform.

Statens energiselskab ejer 20 pct. af Ula sammen med BP, der ud over de resterende 80 pct. har operatøransvaret for platformen.

Da EnergiWatch første gang henvender sig til Dong for at få uddybet problemstillingen med Ula, understeger Dong, at olieudslippet fra Ula ikke overstiger de grænseværdier, som er fastlagt af de norske miljømyndigheder.

"(...) Derudover har der på det norske Ula-felt, som er opereret af BP, været nogle midlertidige udfordringer med olieindholdet i dets produktionsvand. Udslippene ligger dog inden for de grænseværdier, der er gældende på norsk sokkel," lyder det fra Kelly Tyler, som er Manager for partner-licenser i Dong E&P.

 

Kelly Tyler tilføjer, at Dong gør en stor indsats for at have et aktivt ejerskab af sine oliefelter, og at det er vigtigt, at gærnseværdier bliver overholdt.

"Uanset om vi (Dong, red.) selv er operatør eller licenspartner," siger Kelly Tyler.

Olieudslip langt højere end tilladt

Da EnergiWatch beder om aktindsigt i sagen ved Miljødirektoratet i Norge, viser det sig dog, at grænseværdierne for oliekoncentrationerne i oliefeltet adskillige gange er overskredet.

Direktoratet gennemførte i slutningen af november sidste år en miljørevision af platformen, hvor man finder i alt fem brud på de lovkrav og tilladelser, som platformen opererer under. Herunder at der i tre måneder af 2014 har været for høje oliekoncentrationer i spildvandet.

Den tilladte grænseværdi må ikke overstige 30 mg olie per liter, men i januar er i gennemsnittet mere end dobbelt så højt på 65 mg.

Oliedyk rammer uundgåeligt Dong i 2015

I marts er tallet 42 mg, og i maj er oliekoncentrationen 36 mg. Dong og BP havde allerede problemer på platformen i oktober og november 2013, hvor grænseværdierne også var overskredet.

De norske myndigheder krævede allerede i juni sidste år en handlingsplan fra BP for at nedbringe oliekoncentrationen i spildvandet, fordi gennemsnittet på 17 mg i hele 2013 var langt over gennemsnittet på norsk sokkel - altså også selvom niveauet dengang ikke oversteg grænseværdierne.

Miljødirektoratet oplyser, at man på grund af de mange overtrædelser vil følge op på sagen i løbet af første halvår af 2015.

Årelang løsning har ikke virket

BP Norge AS oplyser til EnergiWatch, at man for år tilbage forsøgte at løse problemet ved at installere nye vandpumper på platformen, men at "driftsudfordringer" stadig plager feltet.

"Ula er et modent felt med øget vandproduktion. En øget mængde produceret vand betyder en øget mængde olie i det producerede vand, selv ved konstant koncentration. Vi installerede nye vandinjektionspumper for nogle år siden, som skal sikre reinjektionen af det producerede vand. Der har imidlertid været driftsudfordringer i forbindelse med pumperne, sådan at reinjektionsgraden har været lav, og det producerede vand er sluppet ud i havet efter rensning," fortæller kommunikationschef Olav Fjellså.

Norsk Dong-platform plaget af ringe sikkerhed

Han understreger, at man fortsat arbejder på at løse problemet.

"Der har været og bliver forstat arbejdet på at øge mængden af produceret vand, som går til reinjektion på Ula-feltet," tilføjer Olav Fjellså.

Dong: Vi overholder reglerne

EnergiWatch har spurgt Dong Energy, hvordan man kan fastholde, at olieudspillet fra Ula-feltet overholder de norske myndigheders grænseværdier, når Miljødirektoratet i Norge ved flere tilfælde har gjort opmærksom på det modsatte.

"Idet der løbende er blevet fulgt op på de midlertidige problemer, der har været, har olieindholdet i produktionsvandet fra Ula-feltet også holdt sig inden for grænseværdierne, når man ser på gennemsnittet for 2014," lyder det fra Kelly Tyler.

Priskrig på olie på vej ind i ny fase

Grunden til, at Dongs forklaring ikke stemmer overens med de norske myndigheders er altså, at Dong opgør olieudslippet som et gennemsnitsudledningen for hele året. I den norske lovgivning fremgår det af Aktivitetsforskriften §60, at udledningen skal opgøres som en gennemsnit for en kalendermåned.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også