Medie: Maersk i slagsmål om Sverdrup-reserver

Den norske olie- og energiminister skal have udbygningsplanerne for det gigantiske norske oliefelt, Johan Sverdrup, om få dage, men parterne strides om oliereserverne, skriver NRK.
Foto: Maersk
Foto: Maersk
AF KASPER BRØNDGAARD ANDERSEN, ENERGIWATCH OG TOMAS KRISTIANSEN, SHIPPINGWATCH

Om få dage skal parterne bag det norske oliefelt Johan Sverdrup aflevere en udbygningsplan til landets regering, men bag kulisserne lægger parterne arm, fordi man ikke er enige om, hvordan reserverne skal opgøres, og hvem der har krav på hvad.

Det skriver det norske medie NRK, som fortæller, at en kilde nær forhandlingerne frygter, at Mærsk og Lundin står til en gevinst på bekostning af statsejede Petoro og Det Norske.

Johan Sverdrups olieværdier er på størrelse med det norske statsbudget, og Statoil har vurderet, at udbygningen giver 55.000 arbejdspladser.

Men fordi feltet egentlig er to felter, som slås sammen, er parternen bag udbygningen uenige om, hvordan reserverne skal opgøres.

Olie- og energiminister Tord Lien siger, at han har forsøgt at presse selskaberne, så de kan nå til enighed.

"Det handler om milliardværdier, og norsk leverandørindustri er helt afhængig af, at prospektet går efter tidsplanen," siger Lien til NRK.

Mediet berettet, at der for få dage siden var krisemøde hos ministeren - med deltagelse af alle selskaber og topchefer fra disse.

Her har budskabet angiveligt været, at forhandlingerne står i stampe, og at det bliver vanskeligt at nå til enighed.

Statoil har tidligere sagt, at udbygningsplanerne skal overledes fredag d. 13. februar altså om fire dage. Selskabets nye koncernchef, Eldar Sætre, siger til NRK at han er overbevist om, at "det bliver en god og solid udbygningsplan".

Lang tids uenighed

Det er ikke første gang, at parterne bag kæmpefeltet er uenige om udbygningen. Allerede i slutningen af 2013 måtte de udskyde udviklingsplanen for feltet til de norske politikeres irritation. Partner bag Johan Sverdrup, Maersk Oil, Statoil, Lundin, Petoro og Det Norske var ikke i stand til at fremlægge konceptplanen for første fase. I første omgang skulle feltet i gang med produktionen i 2018, men det blev så udskudt til 2018.

For at produktionsdatoen kan holdes, skal planerne for udbygning og drift godkendes af det norske Storting i foråret 2015. Derfor begynder de norske politikere at blive mere og mere utålmodige.

En af de ting, der tidligere har været uenighed om, er, hvordan indtægter og udgifter skal fordeles når feltet skal udbygges og produceres. Maersk Oil har en ejerandel på 20 procent i licensen PL501, som er en af de tre licenser Johan Sverdrup-feltet er i.

Konceptvalget for første fase af Johan Sverdrup vil i sig selv føre til mange kontrakter til underleverandører, idet den første del af megafeltet koster op imod 120 mia. norske kroner. Lige du er energiindustrien i Norge presset pga. den lave oliepris. Derfor er der store forventninger til det nye felt, både fra underleverandørerne og de norske politikere.

I sidste uge kom det frem, at Sverdrup har en økonomi, der betyder, at projektet kan holde til en oliepris på under 40 USD.

Maersks superfelt kan holde til ekstremt lav oliepris

Sverdrup går fri af nye Statoil-besparelser

Statoil-boss: Fyringer på vej

Oliekrise koster Mærsk dyrt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også