Oliepriser fortsætter op

De voldsomme prisfald som har præget markedet gennem måneder, giver nu tegn på en opbremsning i boring-aktiviteterne i USA og styrker spekulationerne om yderligere nedskæring i produktion.
AF RITZAU FINANS

Sidste uges markante stigninger i oliepriserne fortsætter mandag morgen.

De voldsomme prisfald som har præget markedet gennem måneder, giver nu tegn på en opbremsning i boring-aktiviteterne i USA og styrker spekulationerne om yderligere nedskæring i produktion.

Friske data viser, at den samlede amerikanske bestand af borerigge er faldet med ikke mindre end 435 i løbet af de seneste ni uger, ifølge analysehuset Baker Hughes.

"Vi ser tegn på, at markedet er begyndt at lægge større vægt på sandsynligheden for, at skiferolie-produktion i USA vil blive reduceret i de kommende måneder. Hvis markedet bevæger sig over sidste uges toppunkt på 54,24 dollar for West Texas, vil det sandsynligvis give en indikation om, hvorvidt denne dynamik vil fortsætte med at skubbe priserne op," siger markedsstrateg Ric Spooner fra CMC Markets i Sydney til Bloomberg News.

Mandag morgen ligger futuren på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, med udløb i marts i 58,95 dollar mod 57,80 dollar fredag eftermiddag.

Den amerikanske marts WTI-oliefuture handles samtidig i 52,35 dollar mod 51,70 dollar fredag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også