
Det franske energiselskab Total er løbet ind i nye udfordringer med selskabets omstridte skifergas-projekt ved Frederikshavn i Nordjylland.
Projektet, som har været genstand for stor lokal modstand, og som har været ramt af flere forsinkelser, skulle for alvor være sat i gang med prøveboringer i enten december eller januar, har selskabet tidligere meddelt.
I december sagde selskabet imidlertid til Finans.dk, at det først blev til februar, og nu meddeler det franske selskab så, at prøveboringen igen skydes med nogle måneder.
I hvert fald oplyser selskabet ifølge flere internationale medier, at "på grund af en forsinkelse med bygningen af boreriggen vil boringen blive udført i foråret 2015," lød det ifølge fra en talsperson til bl.a. Reuters.
"Den foreslåede fracking, hvis den indledende testbrønd viser sig mulig, vil ikke blive gennemført før 2016," lød det videre med henvisning til den kontroversielle proces, hvor der skydes vand og kemikalier i undergrunden for at frigøre skifergassen.
Total ejer 80 pct. af licensen, mens statens Nordsøfond står for de resterende 20 pct.
Ny forsinkelse rammer dansk skifergas-projekt
"Vi skal ikke have skifergas for enhver pris"