Nordea-top: OW Bunker smadrer ikke nye børsnoteringer

Mange mener, at det i en lang periode bliver svært at børsnotere nye selskaber efter OW Bunker-skandalen - men det synspunkt deler man ikke hos Nordea, som netop hjalp bunkerselskabet på børsen.
Foto: OW Bunker
Foto: OW Bunker
RITZAU FINANS

OW Bunkers skæbne, der resulterede i den mest spektakulære børsderoute i Danmark de seneste mange år, er en "ulykke", men sagen kommer ikke til at smadre markedet for nye børsnoteringer (IPO's eller Initial Public Offerings).

Sådan lyder vurderingen fra toppen af Nordea Danmark, administrerende direktør Peter Lybecker og direktionsmedlem Jørgen Høholt. Flere aktører har ellers tidligere vurderet, at det bliver svært at sende nye selskaber på børsen, efter at OW Bunker gik ned, få måneder efter at kapitalfonden Altor med hjælp fra blandt andre Nordea, sendte det på børsen.

De to mener heller ikke, at Nordea, der var emissionsbank for det nu krakkede selskab, kommer til at miste markedsandele inden for området som konsekvens af sagen.

"Det er nogle andre drivkræfter, der bestemmer det. For nogle virksomheder er det rigtigt at bruge børsen til ejerskifte og lignende, og investorer søger virksomheder, der kan levere et afkast," siger Peter Lybecker.

Direktøren mener ikke, at OW Bunkers konkurs har ændret på det behov. Samme vurdering har hans direktørkollega Jørgen Høholt.

"Jeg er fuld af fortrøstning. Når vi kigger på IPO-markedet generelt i Norden var der sidste år 44 IPO's, og jeg tror, niveauet bliver det samme som sidste år," siger Jørgen Høholt.

Nordea afventer kuratorernes undersøgelse af, hvad der gik galt i OW Bunker. Indtil videre har banken gennemgået sin egen ageren i sagen, og det har ikke givet anledning til at ændre på regler og procedurer.

"I forhold til kommende IPO's vil vi være lige så forsigtige, som vi altid har været," siger Jørgen Høholt.

Risiko for skattesmæk på 297 mio i OWs konkursbo

OW's konkursbo venter trecifrede mio-beløb på oliesalg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også