Medie: Olieprisfald rammer Mærsk på investeringer

Det dramastiske fald i olieprisen gør det nødvendigt at gentænke Maersk Oils investeringsstrategi, vurderer Økonomisk Ugebrev.
Foto: Maersk Oil
Foto: Maersk Oil
AF RITZAU FINANS

Et halvt års kraftigt olieprisfald har fundamentalt ændret den investeringscase, som A.P. Møller-Mærsk siden 2012 har præsenteret for sin olieforretning.

Det skriver Økonomisk Ugebrev Formue.

"Mange markedsdeltagere efterlyser nu en helt ny "equity story" for Maersk Oil, og dermed i virkeligheden for hele industrigruppen A.P. Møller-Mærsk," skriver ugebrevet, der venter, at hele kalkulen omkring allokering af kapitalen skal gentænkes, da der ikke længere er samme lønsomhed i olieinvesteringer.

"Derfor vil kapitalen antageligt søges anvendt som investeringer i andre forretninger," vurderer ugebrevet.

Ifølge det britiske oliekonsulentfirma Wood Mackenzie vil olieprisfaldet betyde, at Maersk Oil sandsynligvis helt dropper det angolanske oliefelt Chissonga. Det var ellers ifølge ugebrevet udset til at bidrage kraftigt til olievirksomhedens "equity story" og vækstplan.

"Allerede i efteråret såede Maersk Oil tvivl om Chissongas levedygtighed ved de daværende oliepriser," oplyser ugebrevet.

Maersk Oil står forholdsvist bedre end nogle af sine konkurrenter efter olieprisfaldet.

"Dels fordi selskabet med A.P. Møller-Mærsks solide finanser og det solide cash flow fra Maersk Line og APM Terminals i ryggen nu vil have mulighed for at købe billige olieaktiver.

"Og dels fordi Maersk Oils planlagte store investeringsprogram først nu for alvor skulle til at begynde, og derfor, som i tilfældet Chissonga, formentlig stadig kan drosles væsentligt ned, forklarer ugebrevet, der også ser, at et neddroslet investeringsprogram kan blive modtaget positivt af aktiemarkedet.

Mærsk B-aktie lukkede fredag i 12.400 kr., og siden olieprisen begyndte at dykke i september, er aktien faldet 18,5 pct.

Medie: Sverdrup-kontrakter udbydes næste uge 

Er 50 dollars en smertegrænse for olieselskaberne? 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også