Prisfald vil barbere olielønninger

De store olieselskaber i den britiske del af Nordsøen varsler nu lønnedgang for borebisser og olieingeniører. Den faldende oliepris skal føre til lavere efterforskningsomkostninger, lyder det fra branchen.
Foto: Dario Lopez, AP
Foto: Dario Lopez, AP

Tiderne med rekordhøje lønninger for ansatte på boreplatformene rundt om i Nordsøen ser ud til at være forbi. Det voldsomme dyk i olieprisen medfører, at en række af de store olieselskaber i den britiske del af Nordsøen nu varsler lavere dagsrater over for de rekrutteringsbureauer, der står for at hyre ansatte på midlertidige kontrakter til boreprojekterne. Det skriver Financial Times.

Meldingen er den samme fra såvel BP, Shell, Total og Chevron. Taksterne til borebisserne skal ned. Chevron og BP er gået forrest og har med virkning fra 1. januar allerede sænket dagstaksterne. For BP's vedkommende er der tale om en sænkning af dagstakster med op til 15 procent for 450 ansatte indtil videre, skriver Financial Times.

Uden fast ansættelse

Shell følger tæt efter og er netop nu i gang med at udarbejde nye kontrakter til ansatte, hvor dagstaksten er reduceret med 10 procent. Da en meget stor del af de ansatte på britiske boreplatforme er hyret ind som freelancere - og altså ikke har en fast kontrakt - er det relativt simpelt for selskaberne at reducere lønningerne. Før faldet i olieprisen var det dog ikke muligt på grund af et overophedet marked for kvalificeret arbejdskraft. Men de seneste måneders olieprisfald har ført til, at en række boreprojekter er aflyst eller sat på standby.

Den gennemsnitlig årsløn for en ansat på en boreplatform i den britiske del af Nordsøen var i 2013 på 94,200 dollar.

Nu udgør energiselskaber kun 33 procent af Oslo Børs

Olieprisfald lurer på MacArtney 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også