Tidligere OW Bunker-chef er fængslet for bedrageri

En tidligere chef i det krakkede bunkerfirma er blevet varetægtsfængslet i 26 dage.
Foto: Kasper Palsnov/Jyllands-Posten
Foto: Kasper Palsnov/Jyllands-Posten
RITZAU FINANS OG OLE ANDERSEN, SHIPPINGWATCH

Den 39-årige tidligere chef i OW Bunker er fredag i Københavns Dommervagt blevet varetægtsfængslet i 26 dage. Han har kæret fængslingen til landsretten.

Torsdag blev han anholdt af bagmandspolitiet på mistanke fra de italienske myndigheder om, at han har deltaget i bedrageri og svig i forbindelse med fiktive leveringer af bunkerfuel til den italienske flåde.

En varetægtsfængsling var bagmandspolitiets krav ved fremstillingen af manden i Københavns Byret fredag formiddag, hvorefter hensigten er, at den nu fængslede sigtede skal udleveres til de italienske myndigheder efter en europæisk arrestordre fra italiensk politi.

Bagmandspolitiet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), oplyste torsdag, at man forventer, at den anholdte i løbet af nogle uger vil blive udleveret til de italienske myndigheder.

"Vi er fra dansk side naturligvis også meget opmærksomme på, hvilken rolle den anholdte kan have i det ganske omfattende sagskompleks, som vi for tiden undersøger sammen med kuratorerne i boet efter OW Bunker. Men vi har endnu ikke et fuldt overblik over, hvad der er sket i det konkursramte selskab," sagde statsadvokat Morten Niels Jakobse.

Ifølge italienske medier skete anholdelsen af den tidligere chef i OW Supply, et datterselskab til nu krakkede OW Bunker, i forbindelse med et fiktivt salg af et stort parti olie til den italienske flåde, som har kostet den italienske stat et beløb på 7,4 millioner euro, svarende til 50 millioner kroner.

Bagmandspolitiet anholder tidligere OW Bunker-chef

Investeringsbank kan tabe 285 mio kr på OW Bunker

Bagmandspolitiet anholder tidligere OW Bunker-chef

Investeringsbank kan tabe 285 mio kr på OW Bunker

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også