Noreco suspenderer sig selv fra børsen

I en tvetydig meddelelse fra Noreco, der er partner med Dong på en række Nordsø-projekter, beder det norske olieselskab nu om midlertidig suspension fra børsen i Oslo.

Det norske olieselskab Noreco meddeler fredag morgen, at selskabet har anmodet Oslo Børs om midlertidig suspension af selskabets aktier og obligationer.

Meldingen kommer efter, at olieselskabet, som er partner med danske Dong Energy på en række olieprojekter i Nordsøen, i længere tid har været i økonomisk krise og for nylig fyrede topchefen.

En række dårlige nyheder

I oktober nedskrev selskabet to felter - Oselvar og Huntington - med i alt 800 mio. nkr., og kombineret med generelt sløje indtægter fik det i november ledelsen til at erkende, at Noreco ikke ville være i stand til at betale afdrag og renter på lån for i alt 600 mio. nkr., som selskabet ellers er forpligtet til at indfri i december. 

I begyndelsen af denne måned inviterede Noreco derfor kreditorer til et møde d. 18 .december, hvor selskabet ville forhandle om en henstand af lånebetalingen til slutningen af februar.

I dagens meddelese henviser Noreco netop til den invitation og skriver, at "i lyset af pågående diskussioner om ændringer i indkaldelsen har Norwegian Energy Company ASA (Noreco, red.) anmodet Oslo Børs om midlertidig suspension af selskabets aktier og obligasionerpå fredag 12. desember 2014."

Men selskabet forklarer ikke, hvad ændringerne går ud på, eller hvorfor suspensionen af aktierne er nødvendig.

Suspendering godkendt

I en meddelse på Oslo Børs har det norske Finanstilsyn kl. 8.43 godkendt suspenderingen af Norecos aktier og obligationer.

Her står der, at det sker "i forventning om en ny meddelelse angående situationen. Meddelelsen forventes at blive udstedt ikke snere end ved begyndelsen af handlen 15.12.2014."

Noreco ejer dele af oliefelterne Nini, Cecilie og Oselvar sammen med Dong Energy.

Det danske energiselskab har tidligere erkendt, at nordmændenes krise kan få betydning for de fælles projekter.

"Selvfølgelig kan det her få nogle konsekvenser i forhold til ejerskabet, hvis ikke Noreco får løst de her finansielle udfordringer, de har," udtalte pressekonsulent i Dong Energy, Ulrik Frøhlke, til EnergiWatch i slutningen af november.

OPDATERET 9.25 med tilføjelse af meddelelse fra børsen i Oslo.

Kriseramte Noreco skiller sig af med topchefen

Dong: Norecos pengemangel kan få konsekvenser

Dong-partner i dyb økonomisk krise

Mærsk indleder boring i Nordsøen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også