IMF: Lav oliepris godt for økonomien

Selv om det aktuelle olieprisfald er skidt nyt for olieselskaber og aktier inden for vedvarende energi, så vil det skabe øget, global vækst spår IMF.
Foto: Gazprom
Foto: Gazprom
AF RITZAU FINANS

Mens mange olieselskaber lider under det nuværende dyk i prisen på olie, så er det markante prisfald set i et bredt perspektiv godt nyt for den globale økonomi.

Det vurderer Den Internationale Valutafond (IMF), efter at det siden juni er blevet væsentligt billigere at købe olie.

"Der vil være vindere og tabere, men nettoeffekten er positiv for den globale økonomi," siger IMF's topchef, Christine Lagarde.

Prisen på olie er faldet omkring 30 procent siden juni på grund af et stigende udbud og vigende efterspørgsel.

Det er ikke blot oliebranchen og olieafhængige lande, der mærker konsekvensen. Selskaber inden for alternativ energi som eksempelvis den danske vindmølleproducent Vestas er på aktiemarkedet også ramt af den lave oliepris, som umiddelbart gør det mindre attraktivt at investere i grøn energi.

Vil gavne udviklede økonomier

Til gengæld kan prisfaldet komme private forbrugere og virksomheder til gode i form af lavere el-regninger.

"Der vil sandsynligvis (på grund af den lave oliepris, red.) blive tale om yderligere 0,8 procent vækst for størstedelen af de udviklede økonomier, fordi de alle importerer olie, hvad enten man ser på USA, Japan, særligt Europa ... og Kina, siger Christine Lagarde.

Hun påpeger samtidig, at nogle af de olieeksporterende lande til dels selv er skyld i, at olieprisen fortsat er lav. Blandt andet Saudi-Arabien har ikke ønsket at mindske produktionen af råolie for at få hævet priserne.

Landet, der er verdens største olieeksportør, er ikke så følsomt over for svingende oliepriser som mindre olienationer som Venezuela og Iran.

 

Opec skærper magtkampen om oliemarkedet 

Olieprisen dykker efter OPEC-møde 

Olieprisen deler Opec inden ministermøde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også