Avis: Manglende kreditforsikring kæntrede OW Bunker

Store dele af tabet i OW Bunker kunne være forhindret, da selskabet ifølge sit prospekt havde mulighed for at forsikre sig for op mod 1,2 mia. kr.
AF RITZAU FINANS

En løssluppen kredit til den kriseramte kunde Tankoil Marine Supply i Singapore endte med at koste OW Bunker 745 mio. kr. og drev ultimativt selskabet i konkurs. Men store dele af tabet kunne være forhindret, da OW Bunker ifølge sit prospekt havde mulighed for at forsikre sig for op mod 1,2 mia. kr. Det skriver Berlingske Business.

Dog valgte selskabet mod sædvane ikke at forsikre sin kredit til Tankoil Marine Supply. Det var en fatal beslutning, fordi selskabet sandsynligvis havde overlevet, hvis forsikringen var blevet aktiveret, skriver avisen.

"Troede vi, der var styr på risikostyring? Ja, for det havde man fortalt. Troede vi, der var styr på kreditforsikring? Ja, for det havde man fortalt. Det ulykkelige i den her situation er, at hver gang man kommer et spadestik dybere, så er der afgivet flere urigtige oplysninger," siger Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.

OW Bunkers kreditforsikringsselskab Atradius understreger, at det aldrig har hørt om Tankoil Marine Services med Dennis Tan i spidsen.

Derfor har forsikringsselskabet ikke haft mulighed for at undersøge og forsikre selskabet, hvilket investorerne ud fra det oprindelige børsprospekt kunne have forventet.

Professorer: OW-meddelelse strider mod børsregler

Lars Møller tager til genmæle over for OW Bunkers ledelse

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også