Dong sælger gaslager for milliarder

Energinet.dk overtager 100 pct. af aktiekapitalen i Dong Storage.
Det skriver Dong Energy i en meddelelse, hvor det fremgår, at Dong Energy og det statsejede transmissionsselskab i dag har indgået en aftale om, at Energinet.dk overtager 100 pct. af aktiekapitalen i selskabet, der driver Stenlille Gaslager, for 2,25 mia. kr. på gældfri basis.
"Salgsprisen inkluderer en indfrielse af en udskudt betaling fra DONG Energy's salg af Lille Torup Gaslager til Energinet.dk i 2007," skriver Dong.
Stenlille Gaslager, som er det største af to gaslagre i Danmark med en fungerende gasvolumen på 575 mio.m3, svarende til 57 pct. af den samlede danske gaslagerkapacitet.
Ifølge Dong er handlen en del af selskabets strategi om frasalg af ikke-kerneaktiver, hvor selskabet allerede har solgt ud for 15 mia. kr., hvilket er godt fem mia. kr. mere end det mål, som DONG Energy meldte ud i forbindelse med sin genoprettelsesplan i februar 2013.
Til trods for salget vil Dong Energy som hidtil kunne benytte Stenlille Gaslager som lagerkunde på almindelige forretningsvilkår, understreger selskabet.
"Frasalget vil derfor ikke påvirke styringen af DONG Energy’s gasportefølje."
Handlen forventes gennemført ultimo 2014 eller primo 2015.
FAKTA Dongs frasalg af ikke-kerneaktiver inkluderer:
- Kraftgården (svensk vandkraftværk) - pris ca. 3,3 mia. kr.
- Polske landvindmøller - pris ca. 1,8 mia. kr.
- Mongstad gasfyret kraftværk i Norge - pris ca. 1,7 mia. kr.
- London Array-transmissionsaktiver - pris ca. 2,0 mia. kr.
- Norske vindmøller - pris ca. 50 mio. kr.
- Andel i Stadwerke Lubeck forsyningsselskab - pris 315 mio. kr.
- Gentofte-byggeri - pris 1,9 mia. kr.
- Severn gasfyret kraftværk Wales – 3,1 mia. kr.
- DONG Energy Sales B.V. til Eneco - pris ukendt
- Danske landvindmøller til SE og PFA - pris 760 mio. kr.
Vestas' kæmpemølle sætter verdensrekord
Briter spænder ben for russisk Nordsø-opkøb
Dong opretter ny enhed for problemknusere. Kodenavn: "Rejseholdet"
Relaterede artikler:
Kulkraft har ingen fremtid
For abonnenter
Briter spænder ben for russisk Nordsø-opkøb
For abonnenter