OW Bunker falder voldsomt på børsen

Børsdebutanten får store hug efter nedjustering.
AF RITZAU FINANS

Investorerne skåner ikke OW Bunker efter selskabets nedjustering af forventningerne til hele 2014. Selskabet, der lever af at sælge bunkerolie til rederierne, kan se sin aktie falde med 13,6 pct.

OW Bunker venter fortsat at kunne forøge sin volumen i 2014 med ca. 10 pct. i forhold til 2013, men ændrer nu forventningerne til årets resultat for 2014. Selskabet ventede tidligere et resultat, der som minimum voksede i samme takt som volumen. Nu forudses et resultat, der er cirka 20 pct. lavere.

Nedjusteringen forklares med et uventet stort fald i oliepriserne, der betyder ændringer i opgørelsen af selskabets derivatkontrakter til brug for afdækning af lager- og skibsbrændstoftransaktioner.

"Vi har set et usædvanligt fald i olieprisen over de seneste uger, og der er en betydelig usikkerhed omkring den kortsigtede udvikling. I overensstemmelse med vores politik har vi taget tiltag til at minimere risici mod yderligere fald i olieprisen, og omkostninger herved har medført, at vi må ændre vores forventning til årets resultat," siger administrerende direktør Jim Pedersen i en børsmeddelelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også