Maersk får ny bore-forlængelse i hus

Maersk Drilling har underskrevet en toårig forlængelse på boreriggen Maersk Deliverer.
Maersk Deliverer | Foto: Maersk Drilling
Maersk Deliverer | Foto: Maersk Drilling
AF RITZAU FINANS

Den flydende borerig, en såkaldt semi-submersible, skal arbejde endnu to år for amerikanske Chevron på oliefelter ud for Angolas kyst. Her har de to selskaber i forvejen samarbejdet siden 2012, men nu strækker samarbejdet sig helt ind til midten af 2017.

Kontrakten har en værdi af 387 mio. dollar, svarende til en dagsrate på et godt stykke over 500.000 dollar, når man medregner et værftsophold i løbet af perioden.

"Det er vi svært glade for i det nuværende marked, at vi har fået forlænget med en kunde, vi har serviceret godt dernede," siger Maersk Drillings direktør, Claus V. Hemmingsen, til Ritzau Finans.

Aftalen følger en anden kontraktforlængelse mandag, hvor riggen Maersk Convincer fik yderligere et års arbejde på plads med Petronas i Malaysia.

Med de to aftaler er Maersk Drillings kontraktdækning steget til 78 pct. i 2015, mens den er tæt på 100 pct. for 2014.

Maersk Drilling, det fjerdestørste datterselskab i A.P. Møller - Mærsk målt på overskud, har i alt 24 borerigge og -skibe i flåden og
ordrebogen. På mellemlang sigt er målet at levere 1 mia. dollar i overskud i 2018 - mod 528 mio. dollar i 2013 - og nå op på en flåde på omkring 30 rigge.

Maersk Drilling: Olieselskaber tilbyder kortere kontrakter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også





Foto: Everfuel

Alle brintstationer i Danmark lukker

For abonnenter