Maersk Drilling frasælger alligevel pram-aktiviter

Maersk Drilling frasælger sine pram-aktiviteter i Venezuela, meddeler selskabet onsdag morgen.
Frasalget blev ved en fejl også annonceret tirsdag eftermiddag, men blev siden trukket tilbage, da aftalen endnu ikke var underskrevet. Det
er den til gengæld nu, oplyser Maersk Drilling til Ritzau Finans.
Ifølge Maersk Drilling udgør pram-forretningen en "mindre del" af virksomhedens aktiviteter. Den består af en flåde på 10 borepramme på søen
Maracaibo. Prammene, der er på kontrakt med Venezuelas statsejede olieselskab, er nu solgt til Barrystar Holding - et investeringsselskab
med hovedkvarter i Panama.
Maersk Drilling annoncerede sidste år, at der ikke var planlagt fremtidige investeringer i den venezuelanske boreprams-branche, og at man
undersøgte muligheden for at frasælge de igangværende aktiviteter.
"Frasalget af Maersk Drillings boreprams-aktiviteter i Venezuela ligger på linje med vores strategi om at fokusere på at udvikle og dyrke
vores kerneaktiviteter inden for boring på dybt vand eller i meget vanskelige klimaforhold," siger Claus V. Hemmingsen, der er
administrerende direktør i Maersk Drilling, i en meddelelse fra selskabet.
På sin hjemmeside skriver Maersk Drilling, at resultatet af handlen er positivt, men uden større betydning for A.P. Møller - Mærsk som
helhed.
Mærsk Drilling afviser frasalg af pram-aktiviteter i Venezuela
Medie: Mærsk Drilling frasælger pram-aktiviter i Venezuela