Endnu en norsk oliekæmpe fyrer 250

Historien om det norske olieeventyr med jobopslag i tusindvis og milliarderne til statskassen, indeholder også en kedeligere side med nedskæringer og fyringer.
Forleden varslede norske North Atlantic Drilling, at op mod 250 ansatte ville blive fyret, og i dag følger olieserviceselskabet Aibel op med en lignende melding.
Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her
Ifølge Bergens Tidende vil Aibel, der har omkring 6.000 ansatte, i den kommende tid skulle sige farvel til 250.
"Det kom ikke som en overraskelse for vores ansatte, at vi må skære i arbejdsstyrken," siger Bjørg Sandal, kommunikasjonsdirektør i Aibel, ifølge det norske medie.
Fagforeninger bekymrede
Det seneste år har også oliekæmpen Statoil sagt farvel til en stribe ansatte - og lagt op til yderligere trimning. Senest i juni kom det frem, at mellem 1.100 og 1.400 medarbejdere skulle fyres.
Arbejdsgiverne begrunder nedskæringerne med faldende aktivitet på norsk sokkel, mens også meget høje omkostninger til de norske borebisser og andre lønmodtagere i branchen er fremhævet som årsager.
"Vi er meget bekymrede for fremtiden, når vi ser de nedskæringer, som olieselskaberne foretager. For os er det uforståeligt, når vi ved, at produktionen på norsk sokkel er vej ned," sagde Arild Jenssen, chef for fagforeningen SAFE, i august til offshore.no, der anslår, at op mod 7.200 stillinger er i farezonen.
I februar 2013, for godt halvandet år siden, anslog den norske jobformidling NAV, at oliebranchen i landet manglede at få besat 11.300 stillinger.
Statoil barberer op mod 1.400 stillinger
Statoil barberer 60 ansatte i Danmark
Relaterede artikler:
Massefyringer på vej i North Atlantic
For abonnenter
Tusindvis af norske oliejob i fare
For abonnenter