En rumstation, 42 pct. af alle Googles aktier eller næsten 24 storebæltsbroer. Det er, hvad man kan købe for de sidste fem års overskud fra Putins olie- og gasselskab, Gazprom.

EnergiWatch har analyseret de sidste fem års finansielle nøgletal fra danske og internationale energiselskaber, og blandt de europæiske energivirksomheder er der ingen tvivl om, hvor der er tjent flest penge.

Gazprom lander et samlet overskud på 909 mia. danske kroner.

Den formue er dobbelt så stor som Bill Gates' personlige bankbog og cirka halvdelen af det danske bruttonationalprodukt i 2013.

Hvis man leger med tanken om BNP som et udtryk for salgsprisen på en national stat, så behøvede Gazprom bare en årlig rente på 1,52 pct. for at have sparet sammen til at købe hele Ukraine. En bankaftale Gazprom passende kunne have lavet med sit eget datterselskab Gazprombank.

Gaskrig: Ukraine nærmer sig bankerot

Slår markedet

De største europæiske energiselskaber er meget forskellige både i forretning og størrelse, og det gør dem svære at sammenligne direkte. Ser man bort fra det og lægger 13 af de største selskabers overskud sammen for hele perioden, når man 954 mia. kr.

Med andre ord har Gazprom siden krisens udbud tjent 45 mia. mindre end de 13 næststørste selskaber tilsammen.

Analyse: Dong får krisebank af Europa-rivaler

Den næststørste resultat finder man hos italienske ENI, som samlet har rullet 230 mia. ind på bundlinjen fra 2009 til 2013.

Ser man nærmere på, hvad Gazprom tjener pengene på, så ser man, at salg af naturgas til andre lande ikke er en helt ubetydelig kanal.

Tjener fedt på gamle gaskontrakter

Gazproms samlede salg nåede 812 mia. kr. i 2013, og heraf havde man omsætning på gasforretningen på hele 440 mia. eller 54 pct. Langt størstedelen af indtægterne stammer fra eksporten til andre lande - 26 pct. stammer fra salg til russiske kunder, 14 pct. er salg til lande, som tidligere hørte til det gamle Sovjetunionen. Resten af indtægterne - 60 pct. - kommer fra salg til andre lande.

Gennem de sidste tre år har Gazprom eksporteret naturgas til lande, som ikke er tidligere sovjet-lande, for 710 mia. kr.

Det er også dette gas-eksportmarked, som har udviklet sig mest for den statsejede energikæmpe de sidste tre år.

Samtidig er det en offentlig kendt hemmelighed, at gaskontrakterne med europæiske lande har været en god forretning.

Energisanktioner mod Putin rykker tættere på

Inden finanskrisen ramte og vendte op og ned på det europæiske energimarked indgik en stribe europæiske energiselskaber nemlig aftaler med Gazprom om levering af gas. De har senere været årsag til store blødninger hos mange selskaber, heriblandt Dong Energy, men også svenske og tyske konkurrenter som Vattenfall og RWE.

Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her

Indholdet af kontrakterne er som oftest hemmeligt, men mange strækker sig over mange år og er bundet op på usædvanligt høje oliepriser fra før finanskrisen. Det vil sige, at mange af Gazproms europæiske kunder i årevis har betalt Gazprom fyrsteligt og langt over den nuværende markedspris.

Milliard-høsten illustrerer altså, at Gazprom ikke bare har lukreret på de gamle aftaler, men også har mæsket sig i så store milliardbeløb, at det statsejede selskab trumfer et helt hold af gigantiske energiselskaber fra Europa.

Centrica indgår gaskontrakt for 40 mia.

Gazprom-nederlag kan hjælpe blødende DONG-forretning